Vi har meget få unikke og egnsbestemte råvarer i vores madkultur. Derfor gør det mig rasende, at vi ikke passer ordentligt på dem, skriver madredaktør Mette Mølbak i denne klumme.

Nu er det eneste, jeg for alvor savner ved Danmark, ved at forsvinde

Foto: Line Thit Klein/Freelance
Foto: Line Thit Klein/Freelance
Lyt til artiklen

For to år siden var jeg fyldt med længsel. Det var mit første forår som fastboende i USA, og mens jeg stod under de blomstrende kirsebærtræer i Washington, D.C., kredsede mine tanker om mit faste forårsritual: stenbiderrogn. Indtil vi flyttede herover, havde jeg aldrig tænkt på stenbiderrogn som en unik nordisk spise. Jeg havde bare forbundet det med det første tegn på, at vinteren snart var forbi, når den sart rosa rogn kom til salg.

Men det var ikke til at opdrive stenbiderrogn herovre, og jeg kunne ikke gøre andet end at kigge misundeligt på, når andre delte billeder af stenbiderrogn hjemme i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her