KØBENHAVNERSALATEN
Foreningen Byhøst tager dig på guidet rundtur på cykel til et udvalg af folk og grupper i byen, der beskæftiger sig med lokal madproduktion. Hvert sted vil kokken Martin Marko fra pop-up-fænomenet Rødder tilberede en ret af stedernes råvarer.
Turen starter hos tagtomat.dk, Mads Boserup Lauritsens tagtomater på toppenaf et skraldeskur på Husumgade 6. Derefter går turen til Blågårds Skoles tag, hvor foreningen DYRK Nørrebro har anlagt en 70 kvadratmeter stor køkkenhave. Det tredje besøg er hos Aquaponics.nu, der er eksperter i akvaponisk dyrkning, hvor man udnytter affaldsstofferne fra akvarier med fisk til dyrkning af grøntsager. Turen ender i Prags Have på Amager, en stor byhave på en nedlagt industrigrund, der drives af lokale familier. Tid og sted: Tirsdag 21. august kl. 16-20, Husumgade 6, Nørrebro Pris: 150 kr.