Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

GRØN GLÆDE. »Det giver en anden fornemmelse i kroppen at komme op i højden«, synes Sofie Brincker, som har været med til at skabe tagfarmen på Østerbro. Foto: Line Ørnes Søndergaard

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høst på fjerde sal: Skandinaviens første taglandbrug ligger på Østerbro

600 m2 taghave på Østerbro i København forsyner lokale familier med grønt.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tomater og grønkål, gulerødder, beder og bønner står i struttende rækker i bedene. I et hjørne af haven summer det fra de fire bistader, hvor 160.000 flittige bier samler honning fra havens blomster, mens et hold tømrerelever fra teknisk skole er ved at lægge sidste hånd på det nyopførte hønsehus.

Men vi er hverken ude på landet eller i et af Københavns grønne gårdanlæg. I stedet befinder vi os på toppen af et erhvervsbyggeri på den ydre del af Østerbro, mellem bilforhandlere og kontorbyggerier. Her på det flade tag har en lille flok ildsjæle i løbet af få måneder forvandlet grå beton til en frodig grøn oase, der leverer grønt til foreløbig 16 lokale familier. ØsterGRO er en byhave i storskala, hvor grøntsagerne ikke bare dyrkes på hygge- og hobbyniveau.

SE TV

600 m2 grøntsagshave på et gammelt fabrikstag på Østerbro er i fuld gang med den første sæsons høst af grøntsager til 16 medlemsfamilier. Kilde: politiken.tv/ Line Ørnes Søndergaard, Henrik Haupt.

»Det er første gang, der bliver lavet et egentligt taglandbrug i Skandinavien«, fortæller Sofie Brincker fra initiativgruppen. Inspirationen kommer fra blandt andet New York, hvor kæmpetagfarmen Brooklyn Grange er et af mange eksempler på den urban gardening-bølge, der overskyller storbyerne i disse år.

»Ideen er at have et rigtigt landbrug, der ligger centralt i byen, og hvor folk henter deres grøntsager og kan følge med i, hvad der foregår. Fra uge til uge kan folk se, hvordan salathovederne vokser, til de til sidst får det med hjem«, siger hun.

Hvor kommer maden fra?

Tagfarmen er mange gange større end de fælleshaver og byhaver, der skyder op rundt om i byen i disse år, og så er den passet og drevet af faste frivillige, så den ikke er afhængig af, om deltagerne har tid eller er taget på ferie midt i sommerens tørketid. Her bliver der vandet og luget til tiden – og høstet seriøse mængder af grøntsager, som fordeles i ugentlige poser, som medlemmerne henter.

Hvis de i den anledning har lyst til at give et nap med og luge en række med gulerødder er de velkomne, men det er ikke et krav. Til gengæld må de gerne gå en runde på taget og selv plukke de blomster, chilier og krydderurter, de vil have med hjem.

SE BILLEDERNE

Men hvorfor flytte et landbrug op på taget i stedet for bare at dyrke gulerødder i den jord, der er masser af uden for byen?

»Som byboere har vi en trang til at vide, hvor maden kommer fra, og se, hvordan de grøntsager, vi putter i munden, vokser. På den her måde behøver vi ikke at skovle folk ind i en bus og køre dem langt ud på landet – de kan gå lige herop og se det«, siger Kristian Skaarup, som også har været med til at starte ØsterGRO.

»Byerne vender ryggen til landet, hvor alle fødevarerne bliver dyrket«, siger Sofie Brincker. »Det er en af forklaringerne på det store madspild. Men hvis du har fulgt med, mens dit salathoved vokser, er det sværere at smide halvdelen ud«.

Første skridt var at finde et egnet tag, og ved et lykkeligt tilfælde fandt de taget over en Jaguar-forretning, som tidligere har været brugt til bilauktioner. Det stod nu tomt, og ØsterGRO låner det på meget fordelagtige vilkår.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jord og kompost

I april blev 110 tons jord hejset op med en kran og læsset af oven på den udlagte filterdug og membran. Gennem en hel weekend hjalp 70-100 frivillige med at skovle jorden op i pæne rækker, og så kunne de gå i gang med at plante og så.

»Vi kom lidt sent i gang i år, men næste år kan vi begynde allerede i februar-marts med at forspire inde i drivhuset, og så kan vi måske udvide til 20-25 medlemmer. Vi har allerede 30 på venteliste«, siger Sofie Brincker stolt.

Om en uge rykker 10 høns ind i det nye hønsehus. De skal spise grøntaffald og ukrudt fra bedene til gengæld for at lægge æg og levere hønsemøg til gødning.

»Vi vil gerne recirkulere så meget som muligt«, siger Kristian Skaarup. »Medlemmerne får en beholder udleveret og bliver bedt om at tage deres grøntaffald med tilbage, så vi kan lave kompost. Vi har også fået en aftale med den lokale Netto om at aftage deres grøntaffald og overskydende brød til hønsene – høns kan omsætte alt«.

Tagfarme i hele byen

Den største udfordring er at få økonomi i tagfarmen, så den kan bære løn til en ’bylandmand’ – i det lange løb er det ikke holdbart at drive så stort et projekt med frivillig arbejdskraft alene. Ud over indtægter fra grøntsagerne er planen at supplere med workshops, kurser, rundvisninger og arrangementer – i sidste uge lagde ØsterGRO for eksempel tag til flere aftenarrangementer under madfestivalen Copenhagen Cooking, hvor gæsterne kunne komme og spise en økologisk middag tilberedt på stedet af friske grøntsager og serveret i drivhuset oppe under aftenhimlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om initiativgruppen bag ØsterGRO siger, at de har været »sindssygt heldige« med at finde netop dette tag, som både er forsynet med rækværk, vareelevator og rindende vand, mener de, at der er mange flere tage i byen, som kunne udnyttes på samme måde. Især en del kedelige erhvervs- og industribyggerier kunne få nyt liv med en farm på taget. Andre steder er der bygget tagterrasser på kontorbygninger, som næsten ikke bliver brugt.

Grønne tage er ikke bare pæne, men også nyttige, når der falder styrtregn, fordi jorden og planterne fungerer som en svamp, der holder vandet tilbage.

»Vi skal have et VesterGRO, et NørreGRO, et AmagerGRO – et netværk af grønne platforme, hvor der er masser af frivillige og medlemmer, som kan komme og få oplevelsen af at komme op i højden og træde ud på en mark«, siger Kristian Skaarup.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden