Man skal næsten 30 år tilbage for at ramme en tid, hvor vi havde lige så mange steder, man kunne købe frisk brød, som man kan i dag.
For godt nok er der kun 750 tilbageværende bagere i Danmark, men supermarkederne og især discountbutikkerne har de seneste år med lynets hast oprettet egne bagerier, købt bake-off-ovne til butikkerne eller indgået samarbejder om at få brød leveret frisk fra andre bagerier. Samlet set vurderer branchekilder, at der nu er over 2.000 steder, der sælger nybagt brød, boller og kager.
