Det kan være en emotionel rutsjebanetur at være hjemmebager. Hurtigt overbeviser man sig selv om, at wildcardet til næste sæson af DR’s bagedyst er i hus, mens man banker den ene håndflade i dejen efterfulgt af den anden. Ælte, ælte, ælte, hæve og så bage.
Men når brødet kommer ud af ovnen, er det som om selvtilliden lider et alvorligt knæk. Den sprøde skorpe og lækre krumme, som kogebogens billede teaser for, er blot en illusion.
