De er så småt begyndt at dukke op på hylderne i supermarkedet. Hos velassorterede grønthandlere ligger de på rad og række. Og er du heldig skyder de lige nu op i køkkenhaven. Helt friske og spændstige.
De grønne danske asparges er tilbage. Det betyder, at konkurrenter som de helårlige spanske varianter godt kan begynde at ryste i bukserne. For nye danske asparges fejer dem fuldstændig af banen, når det gælder smag, sprødhed og friskhed.

