Hvad glæder du dig mest til ved årets Copenhagen Cooking?
»Jeg glæder mig mest til det, vi selv er med til. Jeg glæder mig til, at folk fra nær og fjern bliver indført i dansk gastronomi. Vi har en tendens til at glemme, hvor vi kommer fra. Det nye nordiske er ved at klinge lidt ud, og lige så meget som jeg elsker fremskridt, skal vi også huske at have historien om den nationale gastronomi med. Ellers taber vi håndværket og historien med lysets hast. På vores arrangement trækker vi det danske frem – alt fra syltede sild til hindbæris«.
Hvis du skal introducere en person til det nordiske køkken, hvilket arrangement vil du så vælge? »Jeg ville vælge nogle af udendørsarrangementerne, hvor folk selv har dyrket deres grøntsager. Lige nu er råvarerne virkelig gode herhjemme. Det dårlige sommervejr har givet fantastiske grøntsager, der har groet langsomt og bare smager så godt«.