Matteo Ugolotti kan for andet år i træk kalde sig uofficiel verdensmester i risotto. Den 37-årige italiener vandt mesterskabet, der blev afholdt søndag i Torvehallerne i forbindelse med madfestivalen Copenhagen Cooking, på en vinderrisotto med citron, jomfruhummer og timut-peber (en særlig nepalesisk peber med et stærkt strejf af grapefrugt/appelsin, red.).
LÆS OGSÅ Perfekt risotto: Drop fonden. Drop omrøringen. Drop gryden
Risotto-mesterskabet, hvor der dystes på den italienske køkkenklassiker, der umiddelbart virker så utrolig nem at lave, men som har sendt mangen en amatørkok grædende ud af køkkenet, er oprindeligt startet af Lasse Andersen, indehaver af restaurant Grød, som også var en af fire jurymedlemmer i år.
