De fleste vil vide, at Randers Kommune har besluttet, at der skal tilbydes svinekød i kommunens daginstitutioner, idet »dansk madkultur er en central del af tilbuddet«.
Historien er gået verden rundt og nåede også New York Times, hvor den er beskrevet som ’meatball gate’. Martin Henriksen (DF) har skrevet på Facebook, at det er »nødvendigt politisk at slå fast, at det er uacceptabelt at forbyde dansk madkultur« illustreret med frikadellefoto. Man må tro, at frikadeller og svin er den vigtigste del af den danske madkultur, og at den er truet.