Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Perfekt. Anmelder Henrik Palle mener, at Jane Faerber i sin nye bog sætter en idealtilstand op, der fremkalder mindreværd hos de fleste.
Foto: Anne Kring

Perfekt. Anmelder Henrik Palle mener, at Jane Faerber i sin nye bog sætter en idealtilstand op, der fremkalder mindreværd hos de fleste.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To nye kogebøger skaber mere mindreværd end madglæde

Trivielle og kedelige kalder Henrik Palle to nye kogebøger, der henvender sig børneforældre og de unge.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan ikke andet end være glad på Jane Faerbers vegne. For hjemme hos hende kommer der lækkert udseende og angiveligt veltillavet mad på bordet dagligt, og der guffes løs. Børnene, som ikke er kræsne, smager på det hele, og det foregår ikke foran fjernsynet. »Vi spiser altid ved spisebordet, som vi prøver at dække pænt og hyggeligt, vi bestræber os på ikke at have ting eller legetøj med til bords, og der kører ikke radio eller tv i baggrunden. Vi spiser først, når alle har sat sig, og ingen går fra bordet, før alle er færdige. Imens vi spiser, taler vi sammen om dagen, der er gået. Vi prøver også at tale om maden«.

Rapport fra eventyrland

Jamen så fik vi da lige den rapport fra Eventyrland på plads. Og mon ikke mange børneforældre får en klump i halsen, når de læser om denne idealtilstand, hvor man kan forestille sig, at ungerne med begejstring i stemmen jubler: Mor, mor, jeg vil meget hellere have quinoa-boller og gulerodsstave end matadormix og cola.

For i de fleste familier spiller klaveret på en noget anden og mindre harmonisk måde. Der er måske gråd og tænders gnidsel; den sene radioavis kører i baggrunden, og menuen står på fiskefingre med industriremoulade og ovnfritter fra en pose.

Og det er stærkt tvivlsomt, om Jane Faerbers bog kan rette på de faktiske forhold i jernindustrien, selv om den er både velment, labert layoutet og fyldt med aldeles delikate opskrifter. For den kolporterer først og fremmest en drøm om uendeligt overskud i et renskuret hjem, hvor der dufter af simremad og hjemmebagte boller. Den moderne udgave af ’Alle vi børn i Bulderby’.

Så læsning af denne bog vil snarere fremkalde massivt mindreværd hos rigtig mange eller lutre løgnen om, at sådan er vi også. Og når det er sagt, så er de fleste af opskrifterne virkelig gode, og der står mange kloge ting om kræsenhed, ernæring og alt det andet, man skal holde sig for øje. Men som manual til det attråede liv er den endnu en hyldefylder, et midlertidigt plaster til den dårlige samvittighed.

Røvirriterende 'danlish'

Og i afdelingen for drømme finder vi også de to kønne, dygtige og madglade køkkenskrivere Rosita og Franciska, der vil guide jævnaldrende til bordets og køkkenets forunderlige verden. I deres verden er der ingen smalle steder i Bredgade; her er dømt ’Fråd’, som et af kapitlerne hedder, og opskrifterne er nemme at gå til.

Der er måske ikke så meget nyt under solen, som der står i ’Prædikerens bog’ (en del af Bibelen, red.). Bøffer, bearnaise, dips, småretter, snacks og så fremdeles. Til gengæld er det formidlet i et sprog, der formodes at tale til den unge målgruppe. Om caféklassikeren ’BLT’ (bacon, lettuce and tomato) hedder det »den bedste sandwich ever«, og om ’nuggets’: »You know – og sådan skal de rigtigt smage«.

Intet mindre end røvirriterende er den kælne lænen sig op ad moderne unges friske danglish, hvor mayonnaisen er ’home made’ og en dessert får tankerne i en alt for urinal retning, yoghurtis. Jeg ville nok have sat en opklarende bindestreg for at undgå de indlysende associationer.

Festfyld på siderne

Overordnet er bogen flot, men der er en del sjuskefejl med blandt andet inkonsekvent brug af tegn og dårlige billedtekster. Og man tillader sig at tænke, om pigernes andel i projektet ikke mestendels er at agere festfyld på de mange pæne billeder.

Det er ikke umiddelbart den bog, man skal forære sin hjemmefraflyttende teenager. Giv dem ’God mad – let at lave’ eller Nanna Simonsens moderniserede udgave af ’Frøken Jensens kogebog’. For dagens virkelige blæreretter er ikke bøf bearnaise og noget thai-tjald. Det er sgu benløse fugle og krebinetter. Bistro er så meget forrige år.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden