1. Hummerhytten
Michael Rønnebæk-Rørth forlod som så mange andre bornholmere øen i en tidlig alder, men han tog øen med sig og åbnede den roste bornholmskinspirerede Restaurant Kofoed i København (blandt andet omtalt i Michelinguiden). Den erfaring har han brugt, da han sidste år overtog sommerrestauranten Hummerhytten i Listed og pustede nyt liv i den.
»Vi havde 5.000 gæster på 7 uger – det var en kæmpe succes«, siger han. Listed, en flække på lidt over 200 mennesker, er i det hele taget blevet lidt af et bornholmsk insted, der også tæller guldsmed Sebastian Frosts cocktailbar, der serverer champagnecocktails og 50 forskellige gin og tonics.