Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smukt. På udefra og på tallerkernen gengiver Rønnede Kro en stemning af idyl.

Smukt. På udefra og på tallerkernen gengiver Rønnede Kro en stemning af idyl.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 hjerter: Genial koldskål på national-romantisk kro i Rønnede

Maden på Rønnede Kro smager som det naturskønne landskab udenfor. Serveringerne er fejlfri, og kroens koldskål slår alle andre desserter af banen.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Af en eller anden grund sendte gps’en mig af sydmotorvejen for tidligt, men det gjorde ikke noget, for så fik jeg lejlighed til at køre ad den gamle landevej det sidste stykke. Det er mursejlernes og valmuernes tid, og kornmarkerne var flammende røde i kanten.

Rønnede Kro ligger i krydset mellem Gamle Næstvedvej og Vordingborgvej, og det første, der slog mig, var, hvor gennemført den gamle, stråtækte bygning er restaureret. Jeg fik plads i Gisselfeld-stuen og sad og kiggede ud på krydset og trafikken. På bordet var placeret en lille bøgegren i en glasvase, og bladenes små dun fangede aftenlyset. Der er fint på Rønnede Kro, men heller ikke finere end som så: Man kan både få gourmet og børnemenu med pomfritter. Jeg valgte en fireretters menu med vin til.

Den første ret var levende i munden, poppede og knitrede og var frisk i ét væk. Der var ærter med bid i oven på løvstikkecreme, sprøde stykker glaskål, små, knasende rugbrødsstykker og nye, forsigtigt kogte kartofler drysset med knust, røget halm, så de så ud, som om de lige var blevet høstet. Det eneste, der ærgrede, var nogle syltede grønne jordbær, ikke at de smagte dårligt, men i al deres syltede konsistens brød de med resten af rettens rå, lige op af jorden-fornemmelse. Men ellers en god start med en vin til, der matchede i friskhed: en riesling fra Henry Fuchs i Alsace.

Næste ret var et stykke perfekt stegt slethvar med hvid og grøn asparges og en hollandaisesovs, der var så luftig, at den nærmest var skum. Jeg spiste færdigt og sad og betragtede resten af min let gyldne pinot grigio. Desværre havde jeg sat sovselæber på kanten af glasset, men da jeg spiste alene, gad jeg ikke forsøge at tørre det diskret af.

Skænderi over blomkål

Udenfor i krydset dykkede mursejlerne lavere og lavere i deres jagt på insekter. Idyl og død, ligesom på tallerkenen, hvor der lå et stykke frilandsgris med hasselnød og blomkål tilberedt på tre forskellige måder. Også her var der sauce til.

Det var to fede retter, der blev serveret i træk, og jeg sad og kom til at tænke på radiser igen: De sidste fire uger har jeg forventningsfuldt håbet på, at nogen skulle servere en frisk radise, men heller ikke denne gang skete det. Til gengæld har der været en del glaskål, som lader til at være på mode. Men min radisemani skal ikke lægges Rønnede Kro til last, specielt ikke da dette måltid var det første, hvor jeg ikke bemærkede fejl i tilberedningen.

Alle verdens fancy creme bruleer kunne bare stille sig op på række. Den her koldskål ville tage dem ud én efter én

Ved bordet nærmest mig sad der en mand og en kvinde i 40’erne. Førstnævnte var utilfreds, fordi tjeneren måtte insistere på, at han skulle sige til nu, hvis han ønskede dessert – køkkenet skulle snart lukke. Men han vidste jo ikke, om han ville have appetit til dessert om to retter. Åh, hvor jeg genkendte mig selv. Hvis der ikke er et problem, må man opfinde et.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senere mundhuggedes de to søde mennesker om blomkål, hvilket må siges at være et genialt valg af emne til et lille skænderi, da man relativt let kan slutte fred uden de store kompromiser. Jeg håber, de levede livet farligt og valgte dessert på trods af risikoen for at måtte levne, for den var god: I den ene halvdel af den dybe tallerken var en rabarberkompotbund med mazarinkage og lidt yoghurtsorbet ovenpå, og i den anden halvdel af tallerkenen hældte tjeneren koldskål fra en kande. Ja, jeg skrev koldskål.

Genial koldskål

Denne geniale ret, der er lige så tæt forbundet med solskin, som paraplyer er med regn. Koldskål, retten, hvor man uden fikumdik rører alle ingredienserne sammen i en skål og serverer rå med tvebakker eller kammerjunkere som knas. Bare navnet siger alt, her er ikke så meget pjat, du får, hvad du hører. Som med hårde hvidevarer, et andet af det danske sprogs sære, naivt-beskrivende gloser.

I dette tilfælde leverede den sprøde, smuldrede mazarinkage knasen, og alle verdens fancy creme bruleer kunne bare stille sig op på række – den her koldskål ville tage dem ud én efter én. Rabarber og sorbet var også velvalgte ting at servere på en tidlig junidag, hvor hylden blomstrede. Og det er lige før, jeg bliver helt nationalromantisk, for både forretten og desserten på Rønnede Kro virkede som en slags essenser af det landskab, jeg tidligere var kørt igennem. En sum af minder og stemninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er vist også okay at svinge sig op i det besyngende leje, når det bare handler om mad. For i modsætning til politik kan et måltid tåle en del patos. Og i gastronomien kan man uden skade anvende forskelligt ideologisk tankegods, der bliver problematisk andetsteds.

Således filosoferende betalte jeg og gik ud i sommeraftenen efter 2 gode timer på Rønnede Kro.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden