Når en madglad og livsnydende tykmester og en madlavende og lige så livsnydende buddingdame møder hinanden i et frankofilt radioprogram, kan der ske lidt af hvert – for eksempel en kogebog.
En af vores aforismer – læresætninger til evig efterlevelse i tro og kærlighed – er denne: Gastronomien er den vigtigste videnskab, og det franske køkken det største cuisine. Og sådan er det. At spise og forholde sig til det spiste er sådan cirka det mest vidunderlige og vigtige i hele verden. Det binder mennesker sammen, det skaber glæde, fællesskab, giver nydelse og understøtter livsappetitten.
