Julen er traditionernes tid. År efter år finder vi det samme julepynt og de samme julesange frem, vi klipper de samme julehjerter, og vi spiser de samme julekager. Vi mødes med de samme venner og den samme familie til de mange julefrokoster, og vi leger den samme pakkeleg.
Der er noget trygt ved juletraditionerne. De kommer tilbage hvert år, og hvor resten af verden konstant forandrer sig, kan man næsten altid stole på, at julen bliver den samme.