Der er meget stor forskel på vinter og sommer i skoven i svenske Bohult, hvor vi bor. Om sommeren ligger vi vandret med vores restaurant, Stedsans in the Woods, og har personale til at tilberede vores mad. Men om vinteren, når frosten, mørket og sneen sætter ind, lader vi op. Og så bliver der lavet mad.
Maden er af en helt anden karakter end sommermad, hvor det meste, vi spiser, er frisk fra haven, supergrønt, bålbagt og sprødt. Om vinteren spiser vi simremad gjort på vinterens tunge overvintrere, peppet op med indslag fra sydligere himmelstrøg.

