Kødsovsen nedskrevet i 1800-tallet
Pastakødsovs kan spores til byen Imola tæt på Bologna i slutningen af 1700-tallet, hvor man finder den første dokumenterede opskrift på en kødbaseret ragù. I 1891 publicerer Pellegrino Artusi en populær kogebog, der indeholder en ret beskrevet som bolognese.
Tung kost i 1930’erne
Futuristerne, den avantgardistiske kunstbevægelse med udspring i Italien, elsker Mussolini, hurtige biler og tempo – og hader pasta. I bogen ’The Futurist Cookbook’ fra 1932 beskriver forfatteren Filippo Tommaso Marinetti, hvordan pasta gør folk »tunge, dyriske ... skeptiske, langsomme, pessimistiske«.
