Måltider på japansk
Ingredienser
Dej:
100 g mælk
1 æg
100 g mel
1 tsk. dashipulver
100 g spidskål
50 g gulerod
50 g løg 4-6 skiver bacon
2 spsk. olie
Tilbehør:
Kewpie (japansk mayonnaise, se tip)
okonomiyakisovs
1 bundt forårsløg
katsuobushi (se tip)
aonori (se tip)
Sådan gør du:
- Bland mælk, æg, mel og dashipulver til en tynd dej uden klumper. Snit spidskål, gulerod og løg i tynde strimler, og bland grøntsagerne i dejen.
- Varm en stegepande op, og læg 2-3 skiver bacon på med pænt mellemrum. Tilsæt olie.
- Når baconen begynder at stege, fordeles halvdelen af dejen oven på baconen. Steg okonomiyakien ved middelvarme, så den langsomt danner stegeskorpe, og baconen bliver sprød.
- Vend okonomiyakien ud på en tallerken, og skub den tilbage på panden, så den steges på begge sider. Gentag processen med resten af bacon og dej.
- Server okonomiyaki med en generøs mængde japansk mayonnaise, okonomiyakisovs, fintsnittet forårsløg, katsuobushi og aonori.
TIP
Okonomiyakisovs er en færdigkøbt sovs, der er et must, hvis du vil lave en autentisk okonomiyaki-grøntsags- pandekage.
TIP
Anori er en type tang, der smager af nori, men er i pulverform og nem at drysse ud over maden. Du kan købe det i asiatiske supermarkeder på nettet eller hos en asiatisk købmand.
VIDEN
Katsuboshi er en type tørret fisk, som bruges både som krydderi og som smagsgiver til supper. Katsuobushi kommer fra fisken katsuo, som vi kender som bonito. Fisken dampes, ryges og drysses med bakterier, der danner skimmel, og dernæst tørres den, til den er lige så hård som træ, inden den høvles på en omvendt snedkerhøvl. Det tager ca. et halvt år at lave katsuobushi. Kan ligeledes købes på nettet eller hos en asiatisk købmand.
fortsæt med at læse


























