Til 2 personer
Ingredienser
2 hornfiskfileter
2 spsk. grov sennep
1/2 bundt bredbladet persille
havsalt og friskkværnet peber
50 g hvedemel
10 g smør
1 spsk. rapsolie
Bagte rodfrugter:
2 rødløg
1/4 knoldselleri
3 gulerødder
2 persillerødder
6 jordskokker
2 spsk. æbleeddike
2 spsk. rapsolie
1 spsk. grov sennep
5 kviste timian
halvsalt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
- Hornfisk: Tjek hornfiskefileterne for friskhed, skæl og ben
- Læg fileterne på skindsiden, og smør indersiden med sennep, drys med hakket persille, og krydr med salt og peber. Skær så hver filet ud i 4 stykker, og klap dem sammen med skindsiden udad. Vend stykkerne i hvedemel
- Steg hornfiskestykkerne i halvt smør og halvt olie på en varm pande, 2-3 min. på hver side, til de er flot gyldne og sprøde på skindet. Stykkerne kan godt finde på at åbne sig, når de kommer på en pande, så det er en god ide lige at holde dem nede med en paletkniv i starten.
- Krydr evt. med lidt ekstra salt og peber på skindet, og server med bagte rodfrugter.
- Bagte rodfrugter: Skræl løg og rodfrugter (jordskokkerne behøver du ikke nødvendigvis at skrælle, bare du skrubber dem godt), og skær alt ud i grove stykker.
- Kom grøntsagerne i en bradepande, og vend dem med eddike, olie, sennep og plukket timian, og krydr med salt og peber.
- Bag rodfrugterne i ovnen ved 170 grader i 15-20 min., så de bliver møre, men stadig har godt med bid.
- Smag rodfrugterne til med ekstra salt, peber og eddike, hvis det er nødvendigt, og server, mens de er varme og dejlige.
fortsæt med at læse


























