Når hylden blomstrer, er jordbærrene på toppen. Smagsmæssigt passer de sammen: Det sursøde jordbær og den aromatiske, parfumerede hyldeblomst. Så det er oplagt, at kombinationen af jordbær og hyldeblomst går sin sejrsgang både i det søde og salte køkken.
Jeg vil kalde makkerparret for en nyklassiker, selv om Christian IV’s dronning efter sigende fik leveret hyldeblomster, jordbær og røde roser til fremstilling af akvavit i 1603.
LÆS ARTIKEL
Jordbær har været der altid – i det søde køkken. Hyldeblomstsaft, som jeg bruger i hele menuen her, er sandsynligvis opstået sent i 1800-tallet og fik et alvorligt gennembrud i midten af 1990’erne.
Jeg stødte første gang på den aromatiske drik på Gunnar Wulffs Café Pavillonen i Fælledparken i København i 1980’erne. Hvert år lavede han og medarbejderne 400-800 liter koncentreret drik af blomster plukket ved hans hjem i Præstø.
Hyldeblomstdrikken blev et kæmpe hit, cafeen solgte mere af drikken end Coca-Cola, og andre caféejere henvendte sig for at købe den søde væske.
Snart begyndte Svanholm at sælge saften, og senere kom Søbogaard, som stadig har sommerdrikken i sit sortiment, til. Da jeg selv drev Floras Kaffebar i starten af 1990’erne, var varm og kold hyldeblomstsaft selvfølgelig på vores kort.
Gunnar laver stadig hundredvis af liter, og hans opskrift er den gode gamle, som han har fået fra sin kærestes mor. Han bruger altid kun farin som sødemiddel. Det smager bedst. Og så både citronsaft og citronsyre for at give syrlighed.
Blomsterne og det hele bliver overhældt med kogende vand, rørt godt rundt, og så trækker drikken i maks. 4 dage. Ikke længere, så begynder den at gære.
Det var en lille blomsterhistorie. Skal vi ikke hylde blomsten – og bærret – med en sommermenu, som skal spises netop nu?
