Kære læser,
Hvis du – som jeg – er lidt nørdet omkring politik og demokrati, så har du måske abstinenser efter den dramatiske valgaften i Danmark? Det var da helt vildt!
Jeg var personligt så højt oppe at køre, at jeg nærmest tiggede mine redaktører om at give mig lov til at give en hånd med, da partilederdebatten begyndte langt ud på natten jeres tid, og jeg jo alligevel sad klar vågen foran skærmen.
Uanset hvad – fortvivl ej, for på tirsdag er det tid til endnu et drama, når USA går til midtvejsvalg.
Midtvejsvalg får ikke altid lige så meget opmærksomhed som præsidentvalg, men der er god grund til at følge med, for ikke alene vil udfaldet få store konsekvenser for amerikanerne (ikke mindst mange kvinder) og for Joe Bidens lederskab i både USA og verden i resten af valgperioden – det kan desuden blive enten begyndelsen eller enden på Donald Trumps drøm om et comeback som præsident.
Min fremragende kollega og tidligere USA-korrespondent Jesper Thobo-Carlsen landede i sidste uge i Washington D.C. for at give mig en hånd med at dække valget fra østkysten, og hvis du er lidt i tvivl om, hvad midtvejsvalget overhovedet går ud på, så har han lavet en hurtig guide, der er et godt sted at begynde.
I den endnu hurtigere version: Amerikanerne skal vælge 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus (Kongressens ene kammer) og 35 senatorer til Senatet (Kongressens andet kammer) samt en hel masse guvernører, der står i spidsen for de enkelte delstater og ofte er meget magtfulde.
Sammen har Jesper og jeg forsøgt os med en oversigt over nogle af de vigtigste opgør og nogle af de bedste grunde til at følge rigtig godt med.
Og ellers har vi bare haft – og har stadig – virkelig travlt med at komme rundt i det enorme land for at give jer et førstehåndsindtryk af, hvad der egentlig er på spil for amerikanerne.
Jeg har blandt andet været i Texas for at fortælle historien om den lille, rummelige og altid demokratiske grænseby El Paso, der er begyndt at sætte migranter på busser mod New York og Chicago, fordi de ikke længere kan håndtere de hundredtusindvis af mennesker, der dukker op ved grænsen mod Mexico.
Jeg har kørt på kryds og tværs af Ohio i hælene på Donald Trump Junior og hillbilly-forfatteren J.D. Vance, der først ville udstille den flossede moral i den amerikanske arbejderklasse, men nu selv som republikansk senatorkandidat eksemplificerer dobbeltmoralen i den politiske overklasse og kan ende med at koste republikanerne magten i Senatet.
Jeg har været i San Francisco og skrevet om de store problemer med stofmisbrug, hjemløshed og kriminalitet, der har fået republikanere i hele landet til at brugen byen (en af verdens rigeste målt på BNP per capita) som et skræmmeeksempel på, hvad der sker, hvis man giver den woke venstrefløj magten.
Jeg har været langt ude i Sonoraørkenen i Arizona for at møde den tidligere astronaut og jagerpilot og nuværende demokratiske senatorkandidat Mark Kelly, der ser ud til at have en opskrift på, hvordan man kan håndtere trumpisterne.
»Det er faktisk ret let«, som han sagde til mig.
Alligevel tyder meget nu på, at republikanerne erobrer magten i Repræsentanternes Hus, mens der er er lagt op til en gyser om flertallet i Senatet.
Det er en velkendt dynamik ved amerikanske midtvejsvalg, at vælgerne straffer den siddende præsident, og Biden er desuden en af de mest upopulære præsidenter i nyere tid. Demokraterne havde håbet på, at Højesterettens skelsættende beslutning i juni om at rulle kvinders konstitutionelle ret til abort tilbage og i stedet overlade spørgsmålet til delstaterne ville give dem en fordel, og det har formentlig også rykket nogle afgørende marginaler i en række valg, men generelt er det ikke det emne, der optager vælgerne mest.
Det er derimod inflationen og økonomien – it’s the economy, stupid – og man kan påstå, at den mest afgørende grund til, at demokraterne stadig har en chance for at holde skansen i Senatet og på en lang række guvernørposter er, at Trump har fået kørt en række meget ekstreme kandidater i stilling, der ser ud til at frastøde midtervælgere.
Et tegn på, hvor meget de enkelte kandidater betyder for vælgerne, kan man udlede af, at vælgerne i mange delstater ser ud til at pege på en demokrat til guvernør-posten og en republikaner til senatorposten (eller omvendt). Det gælder blandt andet i rustbælte-staten Pennsylvania, hvor Jesper Thobo-Carlsen lige nu drøner rundt for at skrive reportager om nogle af de vildeste opgør i denne valgkamp. Dem kan I glæde jer til at læse i weekenden og i begyndelsen af næste uge.
Det er også grunden til, at valget kan få konsekvenser for både Biden og Trumps drømme om at genopstille som præsidentkandidater i 2024. Bliver valget en ren katastrofe for demokraterne, får Biden måske svært ved at overbevise partiet om, at han i 2024 skal gøre et forsøg mere i en alder af 81 år.
Er der omvendt mange af Trumps nærmeste, valg-benægtende og lettere ekstreme allierede, der går hen og taber valg, republikanerne havde regnet med at vinde, så kan det accelerere en pågående diskussion om, at Trump selv måske er den største trussel mod en republikansk sejr i 2024.
Det skriver Jesper og jeg om i dagens avis, og i nat (når I læser dette nyhedsbrev) har jeg selv for første gang været ude og opleve Joe Biden live, da San Diego – hvor jeg bor – er blevet lagt ind som et af Bidens sidste kampagne-stop forud for tirsdagens valg. Lørdag tager Jesper ud og får et førstehåndsindtryk af Trump, der holder et stort rally i Pennsylvania for at trække sine kandidater over målstregen.
Og så er vi ellers ved at være klar til tirsdagens valg, hvor Jesper, jeg og vores alvidende internationale kommentator Michael Jarlner skriver løs i en liveblog på pol.dk. Vi regner med, at det bliver mindst lige så dramatisk som det danske valg. Eller næsten i hvert fald.
Jeg håber, I vil følge med!