Kære læser!

For nylig nævnte jeg den nye undersøgelse af danskernes læsevaner som viser at alt for få læser oversat litteratur. I denne uges nyhedsbrev skal det handle om tre fantastiske forfattere – og en enkelt inkaforsker.

Først den rumænske forfatter Mircea Cartarescu, som oplever stor succes rundt om i verden. Han er måske den bedste (næsten ukendte) forfatter, som lever i dag, mener vores journalist Christian Joahnnes Idskov som har talt med ham i dette interview. Hvert år er han på tale som modtager af Nobelprisen. Jeg har læst hans roman Nostalgi og trækker ham frem, fordi hans hovedværk ’Solenoide’ er på vej til at blive oversat til dansk, men ikke direkte fra rumænsk men fra tysk, fordi vi herhjemme simpelthen ikke har nogen, der formår at oversætte rumænsk litteratur. Det er Jacob Jonia, der står for oversættelsen. Jeg glæder mig til at læse resultatet.

Franskalgeriske Fatima Daas har skrevet en selvbiografisk roman om at være lesbisk og muslim. ’Den yngste’ er en syngende smuk debut om skam og forelskelse, tro og sammensatte identiteter, skriver Benedicte Gui De Thura Huang. Det er både en kunstnerroman om forfatteren som ung, utilpasset kvinde og en en autofiktiv roman, hvor forfatteren bag pseudonymet Fatima Daas beskriver sin egen opvækst som lesbisk og muslim i en forstad til Paris. Hver kapitel indledes således »Jeg hedder Fatima. Jeg er en lille fravænnet kamelhoppe. Jeg er mazoziya’en, den yngste. Den yngste datter. Før mig var der tre piger. Min far havde håbet at jeg ville blive en dreng«. Her er anmeldelsen af Daas’ roman

Canadiske Margaret Atwood, som mange har lært at kende efter at hendes Gilead-romaner blev omsat til en tv-serie, hører til vor tids helt store forfattere. »Det her er for langt ude«, sagde hun til sig selv, da hun skrev om et samfund, hvor magthaverne kontrollerede kvinder og børnefødsler med hård hånd. Hvor Bibelen bliver læst helt bogstavelig, kvinder nærmest ingen rettigheder har.

Hun har netop blandet sig i den amerikanske debat om retten til fri abort. I et essay i magasinet The Atlantic går hun til angreb på den amerikanske højesteret, som lægger op til, at det skal være op til de enkelte delstater at fastsætte reglerne for abort. ’Jeg opfandt Gilead. Højesteret gør det til virkelighed. Jeg troede, jeg skrev fiktion i ’Tjenerindens fortælling’’, lyder overskriften på Atwoods essay.

»Selv om jeg endte med at færdiggøre romanen og kaldte den ’Tjenerindens fortælling’, stoppede jeg flere gange op, fordi jeg tænkte, at det her var for langt ude. Hvor var jeg dum«, skriver Atwood ifølge Carsten Andersen som skrev om Atwood i Efter bogen, hans ugentlige klumme i Bøger.

Og så til antropolog, arkæolog og inkaforsker Inge Schjellerup. I mere end 50 år har hun rejst i Peru og øvrige dele af inkaernes mægtige rige i Andesbjergene og hun er for længst en internationalt estimeret inkaforsker. I bogen ’Stenenes magi. Tawantinsuyu - inkaernes rige’ har Schjellerup samlet den viden, der findes om det højtudviklede og benhårde Inka-rige, som strakte sig over 5000 kilometer fra Colombia i nord til det centrale Chile i Syd. Den ritualiserede hverdag, børneofringerne, arkitekturen, magthierarkiet og det store nederlag til de spanske erobrere. Du kan møde hende i Bogfolk, hvor jeg taler med hende her.