Kære læser
Jeg har ikke haft noget med artiklen at gøre, så jeg kan godt tillade mig at sige, at jeg grinede af denne indledning:
»Der er en stille desperation bag de brede tandpastasmil hos bilforhandlerne i Danmark. Aldrig har der været så mange, der kommer ind ad døren og spørger, om de kan få en prøvetur i en elbil. Og aldrig har der i nyere bilhistorie været så lange ventetider på at få bilerne leveret.«
Det koger virkelig i markedet, som mine kolleger på forbrugerredaktionen har beskrevet de seneste dage. Det skyldes blandt andet en bizar afgiftsfinte, der gør det muligt at købe næsten nye elbiler fra Tyskland med hjælp fra den tyske statskasse.
Selv om mange af bilerne stadig er de klimamæssigt tvivlsomme hybridbiler, kommer den grønne omstilling i bilbranchen bag på eksperterne. Og det er helt utrolig vigtigt for det danske 2030-klimamål, hvor transport og landbrug er de to store områder, der har allersværest ved at nå målet.
Et hurtigt overblik:
- Elblisfinten forklaret:Her kan du læse, hvordan en tysk bilist kan købe en elbil med stort statsligt tilskud, køre bilen varm i et halvt års tid og så sælge den videre til en dansk køber – med fin fortjeneste og fuldt lovligt.
- Ladestandere og mikrochips: Allerede nu ligger årets salg af el- og hybridbiler 70 procent over hele sidste år, fortæller bilhandlernes brancheforening. Men der er brug for flere ladestandere – og så skal vi have løst problemerne med at skaffe mikrochips.
- Hvad skal man købe? Er du blandt de 35 procent af danskerne, der i en meningsmåling regner med at købe elbil næste gang, så tag et spil kort med os i denne artikel. Vores journalister har sat sig bag rattet i otte elbiler og anmelder dem for køreglæde, rækkevidde, teknisk finesse og meget mere – og præsenterer det enkelt og sjovt.
- Årets bil: En af de otte anmeldte biler er i øvrigt den Hyundai, der et par dage senere blev kåret til Årets Bil i Danmark. Det kan du læse en artikel om her.
- Podcast: Hvordan pokker blev elbiler pludselig sexede? Det fortæller journalist og elbil-fan Lars Dahlager om i denne podcast.
Arla talte usandt på direkte tv
Det var forkert, da Arla både i TV 2 News og over for Politiken påstod, at deres såkaldt CO2-neutrale mælkeprodukter er kompenseret med projekter godkendt under Paris-aftalen. Det er nemlig en formulering, der ikke giver mening:
Når Arla prøver at kompensere for bøvsende malkekøers udledning ved at betale for at bevare skov i udlandet – såkaldte klimakreditter – sker det nemlig med en type projekter er aldrig godkendt under Paris-aftalen eller af FN i øvrigt.
Arla erkender og beklager, men er i øvrigt sikker på, at projekterne sparer den CO2, koncernen påstår. Det tvivler flere eksperter på, som vi skrev om i sidste uges nyhedsbrev: De har bl.a. gransket satellitfotos og konkluderer, at det mere er feel good-pr og gætværk end noget, der gør en egentlig forskel for klimaet.
Solcellepark i Holstebro.
Organisationer: Vi skal nytænke hele Danmark
Har du mod på en 150 meter vindmølle lige op ad baghaven? Nej, vel? Selv om danskerne elsker grøn energi, kan der sagtens være modstand mod de enkelte projekter. Det er et problem for både kommuner og lokale iværksættere.
Derfor er der brug for en storstilet revision af planloven for hele Danmark, så det en gang for alle fremgår klart, hvor vi skal sætte plads af til for eksempel vindmøller og solceller. Det mener for eksempel Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, og det kan du læse om her.
Emnet er sprængfarligt og kan vædre karrierer. Det mener i hvert fald Arne Boelt, der netop er væltet efter ti år som socialdemokratisk borgmester i Hjørring Kommune. Vi ved ikke, hvad der fik masser af vælgere til at droppe ham – men spørger man ham selv (det har vores søstermedie Klimamonitor gjort), er han ikke i tvivl: Hans støtte til vindmøller var enormt upopulær.
Lokalpolitik er vigtigt, men det betyder nu også lidt, hvad vores største nabolande gør. Så her til sidst et par interessante nye topnavne i det danske nærområde:
Robert Habeck, en af de to formand for De Grønne i Tyskland, er netop blevet vicekansler og skal derfor banke en langt hurtigere klimaomstilling igennem i kullandet Tyskland. Vores tidligere Tysklandskorrespondent Jesper Thobo-Carlsen har skrevet dette portræt af den i øvrigt dansktalende politiker.
Og så er der den svenske socialdemokrat Magdalena Andersson, der netop for anden gang på få dage er udpeget til statsminister. Hun har udpeget klima som en af sine tre mærkesager, men hun får svært ved at leve op til Miljöpartiets krav, skriver vores korrespondent Kristina Olsson.
Pres fra et utålmodigt støttepartier, der vil have den grønne omstilling banket igennem hurtigere, end den socialdemokratiske regering synes er forsvarlig ... lyder det bekendt?
Tak for at læse med – og klik endelig på nogle af de andre klimaartikler og debatindlæg længere nede.