Kære læser
Bomberne falder over Ukraine i en krig, som mange af os håbede, at Europa aldrig skulle opleve igen. Tabstal, troppepositioner og flygtningestrømme har ikke blot fortrængt coronasmittetallene fra avisspalterne, men også skubbet klimaet i baggrunden.
Vi har så mange væsentlige klimadagsordener at byde på, at emnerne næsten vælter over hinanden. FN’s Klimapanel fik ikke meget omtale af sin rapport, som ellers giver en »brutal advarsel« til planetens beboere. Og Klimarådet, som for en uge siden igen udstillede regeringens politik som fugle på taget, druknede også i bomberegnen.
Imens er priserne på CO2-kvoter styrtdykket, fordi markedet har taget bestik af, at borgere, politikere og journalister nu er væsentligt mere optaget af at sikre forsyninger af billig energi til at varme op i stuerne, end om afbrændingen af fossiler forurener atmosfæren.
Græshoppesværm i Kenya, april 2020
Klimaforandringer truer livet på kloden
Selv ikke de skrappeste gloser fra FN’s generalsekretær, António Guterres, kunne rigtig råbe verden op, da FN’s klimapanel (IPCC) mandag udgav sin seneste rapport. Selv om han gjorde sit bedste.
»Jeg har set mange videnskabelige rapporter, men intet som denne. Dagens rapport fra IPCC er et atlas over menneskelig lidelse og en stærkt tegn på fejlslagent klimalederskab«, indledte han sin videotale. Mens IPCC’s formand, Hoesung Lee, kaldte rapporten en »brutal advarsel«.
- Advarslen: Læs min kollega Adam Hannestads artikel for at få detaljerne om klimaforskernes »brutale advarsel«.
- Overblikket: Adam har også skrevet et overblik over de vigtigste budskaber i klimarapporten, herunder et, som giver en smule håb.
- Analysen: Jeg kæder selv klimaforskernes advarsel sammen med en diskussion af, hvor mange tusinde kilometer dige vi kan bygge langs de danske kyster.
- Lederen: Politikens lederskribent argumenterer for, hvorfor klimakrisen på sigt er endnu værre end Ukrainekrigens rædsler, hvor forfærdelige de end er at være vidne til.
Vindmølletårne ved producenten Walcon i Give.
Vagthund revser regeringens klimaprogram
En anden rapport, som druknede i larmen fra bomberne, var Klimarådets årlige vurdering af regeringens politik. Danmark er stadig alt for langt bagud i forhold til at nå klimamålene, konkluderede rådet i fredags.
- Det store billede: Adams pen fører dig atter sikkert igennem hovedlinjerne i kritikken.
- Fly og skibe skal med: For første gang anbefaler Klimarådet direkte Danmark til at medtage udslippet fra international luft- og skibsfart, som i dag er undtaget ethvert reduktionsmål.
- Anbefalingerne: Vi har samlet et overblik over Klimarådets hovedpointer her.
- Analysen: Jeg argumenterer for, at Putins krig snarere end Klimarådets kritik kan fremrykke nogle af de grønne investeringer, som Danmark har været langsom til at foretage.
- Lederen: Vores lederskribenter var igen på pletten og kaldte regeringens klimaindsats for dumpet. Med reference til en gammel Hollywood-film.
Havvindmøller gøres klar i Esbjerg.
Danmarks næste grønne eventyr er på vej
Du har måske hørt begrebet Power-to-X, nogle gange blot forkortet PtX. Det dækker over en række teknologier til at producere brændstoffer, som kan lagres og bruges i blandt andet biler, fly og skibe, af strøm. De teknologier står til at blive Danmarks næste grønne eventyr, og investeringer for et tocifret milliardbeløb er på vej i de kommende år.
- Kortlægningen: Min kollega Ellen Ø. Andersen har samlet kortlægningerne af planerne om grønne brændstoffer og talt med nogle af hovedaktørerne.
- Ørsteds planer: Vi har også haft en snak med Ørsted, der ser Power-to-X som en af fremtidens vigtigste forretninger.
- Forklaringen: Her forsøger vi at forklare, hvad det hele går ud på, og en dygtig grafiker hjalp mig med at udforme et ret blæret flowchart.
Udsigten fra toppen af Røsnæs Fyr.
Kattegatbroen er rykket meget tættere på
Havde du spurgt mig for et år siden, ville jeg have sagt, at der ikke kommer en ny bro over Kattegat i min levetid. Men en ny og næsten færdig forundersøgelse til 60 millioner kroner forandrer den prognose fuldstændig . Ikke blot er økonomien blevet langt bedre end i tidligere undersøgelser, fordi byggeprisen er lavere, og de nye prognoser forudser flere biler og togpassagerer til at afdrage regningen på 110 milliarder kroner.
Det har også åbnet for en ny og politisk spiselig model, hvor overskuddet fra Storebæltsforbindelsen kan bruges til at betale merprisen for at få en jernbane med på en Kattegatbro. I denne artikel gennemgår jeg, hvad den nye forundersøgelse betyder.
En bro over Kattegat bliver dog ikke vedtaget uden kamp. På Røsnæs, på Samsø og i Østjylland har de lokale modstandere organiseret sig. De får opbakning af Klimabevægelsen, som mener, tiden er løbet fra et megaprojekt, som alene under byggeriet vil udlede 3,2 millioner tons CO2.
Aalborg Portland.
Aalborg Portland: Nej, vi er ikke statsministerens kæledægge
Inden jeg slutter, inviterer jeg på en tur til Aalborg, hvor Danmarks eneste cementfabrik og største udleder af CO2 ligger. En industri af et omfang, som vi ikke har mange andre af herhjemme, og som Mette Frederiksen stort set har fredet. Aalborg Portland står også til at få en særrabat i to af de tre modeller til klimaskat, som en ekspertkommission for foretaget. Den spurgte jeg direktør Søren Holm Christensen til mange gange, da jeg besøgte fabrikken, og du kan læse hans svar i min reportage.
Ifølge miljøvismand Lars Gårn Hansen er det absolut ikke nogen god ide for samfundet som helhed at give enkeltvirksomheder som Aalborg Portland særrabat i den grønne omstilling. Det kan du læse om her.
Så skal denne uges nyhedsbrev ikke være længere – ud over den lange stribe artikler og debatindlæg, du finder nedenfor. I den kommende uge tør jeg godt forudse, at vi får mere debat om forsyningssikkerhed, grøn omstilling og prisen på el og gas i krigens skygge.
Tak for at læse med.