Kære læser
I disse uger lander der usædvanligt mange beskeder i min indbakke om danskere, der protesterer. Langt hovedparten kommer fra aktivister, som aktionerer for, at Danmark hurtigere sænker sit udslip af drivhusgasser, men i stigende grad kommer også naturbeskyttelse på deres dagsorden.
Vi kan umuligt beskrive alt, hvad der sker, og jeg prøver at undgå, at de, som benytter de mest dramatiske midler, også får mest spalteplads. Derfor er jeg glad for, at vores kulturredaktion lyttede med, da 20 aktivister fra Forfattere ser Grønt, Extinction Rebellion, Red Rebel Brigade og Scientist Rebellion gennemførte en afdæmpet protest mod den danske svineproduktion i landbrugets højborg, Axelborg, i København. Derfra stammer billedet i toppen af artiklen, og her kan du læse, hvordan det gik til, da de opførte værket ’De sidste svin’.
I morgen, fredag, er der atter protester i København, hvor trafikken mange gange er blevet afbrudt, når aktivister under stort presseopbud har limet sig fast til asfalten. Men jeg er mere spændt på, hvordan det går lørdag. Da har lokale borgergrupper, der protesterer mod så forskellige infrastrukturprojekter som udvidelsen af lufthavnen i København, Hærvejsmotorvejen, Kattegatbroen og den tredje limfjordsforbindelse lovet at arrangere forskellige begivenheder rundt omkring i landet.
Jeg havde også set frem til at følge med i en aktion med modsat fortegn - mod en klimaafgift - som skulle have fundet sted mandag. Da havde lastbilvognmænd truet med at blokere veje landet over i frustration over den kørselsafgift, de skal betale fra 2025. Men efter et møde med politiet i dag har de aflyst, fordi de ikke kan gennemføre aktionen uden at bryde loven.
Jeg forventer ikke, at nogle af aktionerne tiltrækker i nærheden af så mange mennesker som demonstrationen gennem Københavns gader op til klimavalget i 2019 – ikke engang tilsammen. Men det er spændende at følge, hvordan de folkelige bevægelser udfolder sig, og hvilken indflydelse de ender med at få. Hidtil har det været meget begrænset, men særligt for projekter, der endnu ikke er indgået nagelfaste, politiske aftaler om – såsom Kattegatbroen – kan de blive en magtfaktor. Det er i hvert fald mit eget forsigtige bud. Men forskningen viser faktisk, at aktivisme kan betale sig, særligt hvis tilstrækkeligt mange deltager. Genlæs for eksempel, hvad lektor Silas Harrebye fra RUC, der forsker i sociale bevægelser, sagde i en halvandet år gammel artikel med henvisning til amerikanske politologer:
»På baggrund af forskellige historiske begivenheder kommer de frem til, at 3,5 procent af en given befolkning aktivt skal deltage i protester for at sikre det, man kalder bæredygtig politisk omstilling. Det tyder altså på, at der er et tipping point, hvor handling fra en vis andel af befolkningen får afgørende betydning«.
Så glade var forhandlerne med finansminister Nicolai Wammen i spidsen, da de i 2020 indgik aftalen om energiøer. Siden er betingelsen om, at de skulle være gratis for staten, skredet.
Skal skatteyderne betale milliarder for energiøer?
Energiøerne er det største prestigeprojekt i den danske klimapolitik, men den politiske aftale bygger på en forudsætning, som eksperter har kritiseret, lige siden den blev indgået i 2020. Ifølge aftalen skal øerne være rentable og må altså ikke koste staten en krone. Men et notat, som er udleveret til ordførerne under forhandlingerne om at firedoble kapaciteten fra danske havmøller viser, at alene Energiø Bornholm kræver et statstilskud på 31,5 milliarder kroner over 20 år. Og på Bornholm skal der vel at mærke ikke bygges en kunstig ø til et tocifret milliardbeløb, som det er tilfældet i Nordsøen, hvor vindmøllerne endda tidligst kan begynde at snurre i 2033.
Klimaminister Lars Aagaard (M) svarer ikke på mit spørgsmål om, hvordan kæmperegningen harmonerer med aftalens ord om, at energiøerne skal være rentable. Han foretrækker at forhandle med partierne om, hvad konsekvensen skal være.
Men for politisk koordinator Gunnar Olesen fra organisationen Vedvarende Energi er der ingen tvivl:
»Det er ikke rimeligt, at skatteyderne skal betale«, siger han med henvisning til, at der er kø for at komme til at sætte vindmøller og solceller op – både til lands og på havet – uden at det koster staten en krone, hvis blot ikke det skal være i forbindelse med en energiø.
Læs også min lidt længere forklaring om energiøerne og rentabiliteten i denne artikel.
Mange forbrugere som Julie Roelsgaard vil gerne vælge bæredygtige varer, men skal det batte, er der brug for politiske tiltag, der gør det nemmere og billigere at vælge grønt, mener Klima- og Omstillingsrådet
Danmark glemmer forbrugerne i klimapolitikken
Mens der er godt gang i snakken om havvindmøller, elbiler og udvikling af grønt brændstof under det mystiske navn Power-to-X, ligger en række klimatiltag på forbrugerområdet og venter på danske politikere. Tiltag, som blandt andet kunne give os renere vand og luft, bedre cykelveje, deleøkonomi og mere offentlig transport. Og som kunne gøre de mest klimavenlige forbrugsvalg lettere og billigere.
En analyse fra det lille Klima- og Omstillingsråd viser, at afgifter på forbrug kun vil levere 9 procent af reduktionerne i det danske udslip i 2030. Det på trods af, at klimapanelet IPCC peger på, at afgifter på klimaskadelige varer kan bidrage til mellem 40-70 procent af de nødvendige reduktioner frem mod 2050.
»Trækker vi ikke i alle håndtagene, er der en stor risiko for, at vi ikke når vores klimamål«, siger professor Jens Friis-Lund fra Klima- og Omstillingsrådet i Mette Guldaggers artikel.
Solceller som her ved Karise kan sammen med vindmøller og ganske få timer med gasturbiner sikre danskerne strøm i kontakten, når kraftværkerne er nedlagt.
Klimarådet: Vi kan sikre os strøm uden atomkraft
Vi overlod til Ritzaus Bureau at skrive artiklen om Klimarådets nye rapport om, hvordan vi sikrer strøm i kontakterne, når det ikke blæser og solen ikke skinner, efter at vi i en nær fremtid har nedlagt kraftværkerne til fordel for solceller og vindmøller. Klimarådet foreslår blandt andet gasturbiner til at køre få timer om året med helt vindstille og ingen sol. I fremtiden kan turbinerne måske køre på ren brint, som skal produceres af strømmen fra vindmøller og solceller og lagres, til behovet opstår.
Ritzau nævner det ikke direkte, men Klimarådets rapport er også et klart fravalg af atomkraft i Danmark. Det har blandt andre Altinget boret i (det kræver abonnement at læse artiklen).
»Vi vurderer, at atomkraft vil være dyrt og dermed ikke økonomisk rentabelt i det danske system, hvor politikerne har valgt at satse meget på vind og sol. I øvrigt er der risiko for, at atomkraft vil tage meget lang tid at etablere – ikke kun selve værket, men også godkendelser og planlægningsprocessen vil være lang, fordi det vil være første gang i Danmark«, siger rådsformand Peter Møllgaard til Altinget.
Pudsigt nok blev Klimarådets rapport offentliggjort, omtrent samtidig med at Folketinget debatterede et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at nedsætte en kommission til at se på, hvordan Danmark kan få atomkraft.
Dermed nåede jeg næsten til vejs ende, men jeg smutter på ferie, skal jeg gerne nå at skrive en lang artikel om en lov om affald, der er på vej gennem Folketinget. Den skulle hjælpe klimaet, men det tror ingen uden for Klimaministeriet på.
Klik gerne på artiklerne nedenfor, hvor vi portrætterer både en forsker og en miljøforkæmper, der fyldte rundt i den forgangne uge. Og send meget gerne tip om de historier, vi overser, og om viden, som vi skal være opmærksomme på i vores artikler om klima og miljø.
Tak for at læse med.