Kære læser,
Det var næsten en total sejr for de danske klima- og miljøorganisationer, da Folketinget fulgte op på klimavalget i 2019 ved at vedtage klimaloven. Den lov, som på organisationernes opfordring fastlægger, at udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.
Nu afdøde matematiklærer og Greenpeace-aktivist Tarjei Haaland regnede i 2016 ud, at 70 procent var, hvad der skulle til, hvis Danmark skulle levere sit bidrag til Paris-målsætningen om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Dengang virkede det mest som en fjern drøm at få politikerne med på, men et efter et tilsluttede Folketingets partier sig at gøre målet til lov.
Kun på to punkter kom de grønne organisationer ikke igennem med deres ønsker, og det virkede trods alt som mindre detaljer i 2019:
For det første lykkedes det ikke at skrive ind, at faldet skulle ske lineært og reduktionerne dermed finde sted løbende. Det gav os den såkaldte hockeystav, hvor udslippet, hvis planerne holder, vil falde brat i de sidste år frem mod 2030. Til gengæld har vi i en årrække ligesom verdens øvrige lande har udledt alt for mange drivhusgasser til at overholde Parisaftalen.
Det andet punkt, som organisationerne måtte opgive at komme igennem med, var at få regnet 70-procent-målet om til et fast mål at reducere udslippet med et antal millioner tons per år.
Konsekvenserne viser sig nu værre, end nogen havde forudset. Det skyldes den indviklede forskning om udslip fra landbrugets lavbundsjorde. Hvis du har glemt, hvad lavbundsjorde er for en størrelse, så kan jeg anbefale Adam Hannestads forklaring.
Sådan ser lavbundsjorder ud, når det regner: De ligger lavt i terrænet og var engang våde områder. Det gør dem til en af Danmarks største klimahovedpiner. Her er det en mark ved Tølløse.
Højere udslip - lettere at nå klimamålene
Nu er Aarhus Universitet kommet frem til, at de fleste af lavbundsjordene udleder dobbelt så meget CO2, som forskerne hidtil har troet. En rigtigt, rigtig skidt nyhed for klimaet, fordi vi har underestimeret udslippet i årtier.
Så skulle man tro, at politikerne fik travlt med at finde på nye måder at skære ned på, hvor meget Danmark belaster klimaet. Men nej, tværtimod. De nye beregninger betyder, at det bliver lettere at opfylde de danske klimamål.
Dels gælder det højere udslip også de gamle 1990-tal, der er basisår for klimamålene. Dels viste et andet notat fra Aarhus Universitet i december, at det samlede areal af de kulstofrige lavbundsjorder falder hurtigere end forventet.
Så selv om vores udslip også i dag er højere, end vi troede, har vi på grund af procentregningen i klimaloven fået lettere ved at leve op til målet. Allerede 10. januar aflyste regeringen derfor forhandlingerne om yderligere tiltag til at barbere udslippet ned inden 2025, og de bliver trods frustrationen hos oppositionen ikke genåbnet.
Adam Hannestad har opsummeret forløbet i denne artikel.
Rapport forsinket igen
Lavbundsjordene er en af de store kilder til landbrugets klimaudslip. Det skal nedbringes med en klimaafgift, har regeringen lovet, men den ekspertrapport, som afgiften skal bygges på, er - igen igen igen - blevet forsinket. Nu skulle det dog være sikkert og vist, at den udkommer 21. februar, og i denne artikel fortæller formanden for ekspertgruppen, tidligere overvismand Michael Svarer, hvorfor det er så svært at skrue sådan en afgift sammen.
Unge landmænd fra Charleroi-egnen i Sydbelgien sværger at blive ved med at protestere i Bruxelles, indtil de føler sig hørt.
Det europæiske klimaflertal forsvinder
Mens vi herhjemme har vænnet os til at høre om hockeystav, forsinkede ekspertrapporter og målsætninger, der kun lige akkurat bliver opfyldt, så er EU’s klima- og miljøpolitik blevet stadig mere ambitiøs. Det får efter alt at dømme en brat ende til juni, når der er valg til EU-Parlamentet. Det yderste højre står til en storsejr.
»Det kan meget vel betyde, at vi står med et højrefløjsflertal, som vil være meget mere skeptisk over for EU’s grønne omstilling, og som vil have mere fokus på at beskytte bilindustrien, skåne landbruget, kræve længere tidshorisonter for CO2-udfasning og den slags«, siger EU-forskeren Simon Hix fra European University Institute i Firenze.
EU-korrespondent Karin Axelsson talt med ham, og hun har også skrevet om de landmænd, som protesterer og skaber trafikkaos i flere europæiske lande. De har skabt sig så meget ørenlyd, at også de grønne organisationer forsøger at gå alliance med dem.
Snevejr og trafikkaos i nordjyske Tylstrup.
Far og bedstefar har ret i, at vinteren var noget helt andet i gamle dage
Vi har skrevet det nogle gange før, men aldrig dokumenteret det med så mange og så gennemarbejdede grafikker: Vinteren har ændret sig, og der er ikke i nærheden af så mange dage med frost og sne som tidligere. Vores datajournalist Peter Jørgensen tager dig i denne artikel tilbage til vintre, som vores børn næppe kommer til at opleve dem.
.
Randers Kommune gav Nordic Waste lov til at lede spildevand ud i å
Allerede i sidste uge var mudderet syd for Randers steget mig til hjernen, og jeg trængte til at beskæftige mig med noget andet. Vores tegnere har også flere gange ironiseret over mediestormen i Ølst, og hvis du har svært ved at læse Philip Ytournels streg ovenfor, så klik her.
Jeg har dog skrevet et par artikler, og her følger en lille reklame for dem:
Den ene handler om, at måler man alene ud fra graden af forurening, så er Nordic Waste meget langt fra en miljøkatastrofe. Det begreb kan vi bruge om for eksempel forureningen af vores have, som giver gentagne iltsvind, om evighedskemikaliet PFAS, som har spredt sig ukontrolleret i hele vores miljø, og om Cheminovas giftdepot på Høfde 42. Men ikke om en kæmpe jordbunke, så længe vi hovedsageligt kun har målt forurening med tung olie. Det ændrer selvfølgelig ikke, at det vil være katastrofalt at lade jorden overdænge den nærliggende Alling Å for slet ikke at tale om husene i Ølst.
Nu bliver forureningen ikke spredt med jorden, men med det vand, som regner ned på den. Derfor samler Randers Kommune nu vandet i bassiner og renser det. Men inden den sidste dæmning brast 19. december, havde kommunen givet Nordic Waste tilladelse til at udlede op til 30 liter forurenet vand i sekundet til Alling Å. Det svarer næsten til at fylde to svømmehaller i døgnet. Eneste krav var, at det skulle gennem et bundfældningsbassin, og at der skulle tages en årlig prøve. Både eksperter og byrådsmedlemmer var overraskede og forfærdede, da jeg fortalte dem om det.
Professor Bo Elberling fra Københavns Universitet på arbejde på et grønlandsk fjeld. Et forskerhold har analyseret, hvor meget metan den grønlandske jord optager, og resultatet blev en god overraskelse. Foto: Elise Biersma
Grønlands tundra opsuger store mængder metan
Oven på den svada er jeg nødt til at slutte med en god nyhed: Et dansk studie fastslår, at Grønlands jord hvert år opsuger titusinder af tons af den kraftige drivhusgas metan. Den overvejende tørre jord indeholder masser af såkaldte metanotrofer, særlige mikroorganismer, der elsker at gufle metan, og de fylder mere i det samlede regnskab end tidligere antaget. Adam Hannestads artikel forklarer også, hvorfor den gode nyhed desværre næppe ændrer mange kommaer i det globale metanregnskab.
Tak for at læse med og klik gerne på artikler og debatindlæg nedenfor, blandt andet om testcentret for op til 450 meter høje vindmøller, som skal ligge i Nordjylland tæt på Thylejren. Og husk, at vi meget gerne modtager tip om de miljø- og klimasager, vi har overset.