Kære læser.
I dagens nyhedsbrev kan du læse om følgende:
- Pressemøde om de nye Pisa-resultater
- Skoleelevers pjækkeri er steget
- Ruslands ønske om en fredsaftale
- Ai-agenter står bag angreb
»Det skal ikke være en sort, autoritær skole, men…«
Regeringen har netop afholdt pressemøde om de historisk dårlige Pisa-resultater. Her lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil indføre et totalforbud mod mobiler i skolen. Men det er ikke første gang. Sidste år indgik den forhenværende regering en aftale om mobilfri skoler, som aldrig blev vedtaget, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Hvad forskellen er på den nye og den gamle udmelding vides endnu ikke.
I en Pisa-undersøgelse fra 2017 svarede hver sjette 15-årige, at de inden for de seneste to uger havde pjækket en til to hele dage fra skole. I den seneste Pisa-undersøgelse var pjækkeriet steget til hver tredje elev, eller 28 procent af eleverne. Samtidig viser den seneste Pisa-undersøgelse, at flere elever kommer for sent, idet to tredjedele svarer, at de inden for de seneste to uger er kommet for sent. Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i pædagogik og dannelse på VIA University College, kræver udviklingen handling med det samme: »Skolen er en vigtig ramme for, at eleverne udvikler sig fagligt og socialt, og at blive væk herfra er en risikofyldt manøvre«, siger forskningschefen.
Hvorfor elevernes pjækkeri er steget så meget, siger undersøgelsen ikke noget om, men Rasmus Meyer, formand for SVM-regeringens Trivselskommission, har nogle bud. Blandt andet peger han på, at forældre er blevet for dårlige til at stille krav til deres børn, og at lærerne ikke længere har samme grad af autoritet.
Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre, er enig i alvoren i, at et stigende antal elever kommer for sent eller pjækker. Men hun mener, at lærernes autoritetstab hænger sammen med manglende tid frem for en ændret forældrerolle.Derfor er løsningen ifølge hende, at lærere skal have mere tid til at undervise og danne relationer med opbakning fra forældre.
- Læsefærdigheder: Da læseforsker så den nye Pisa-undersøgelse, var hans første tanke »fuck«
- Pisa-resultater: Klik dig rundt i de danske elevers resultater her
- Læs om pressemødet: Følg Politikens liveblog om dansk politik
Rusland ønsker en hurtig fredsaftale med Ukraine. Det er der særligt to grunde til
Oven på weekendens besøg fra de amerikanske forhandlere i Rusland og Ukraine meddeler Politikens kilder i Moskva, som af sikkerhedshensyn ønsker at være anonyme, at Rusland faktisk ønsker at indgå en aftale med Ukraine snart. Som årsag lyder det fra den ene kilde, at den russiske ledelse frygter, at Kyiv i løbet af vinteren vil bombardere Rusland med Flamingo-missiler. Dog vil Kreml stadig beholde de områder, som Rusland har erobret, og have de resterende dele af Donbas-regionen. Fra den anden kilde lyder det, at den russiske ledelse frygter, at Washington bliver ramt af politisk lammelse efter midtvejsvalget, og at den økonomiske og politiske udvikling i Rusland kan underminere regimet.
Samtidig har Kremls såkaldte udenrigspolitiske eksperter truet Europa med atomar optrapning i de seneste uger. Herunder truede Dmitrij Trenin, formand for Kremls tænketank for internationale anliggender, Nato med nuklear eskalering i et interview den 15. august, fordi Vesten ifølge ham havde frataget Putin »fredelige løsningsmuligheder«.
Dog har Kremls tænketank for internationale anliggender siden også offentliggjort et interview med Fјodor Vojtolovski, leder af Imemo, Institut for Global Økonomi og Internationale Forhold, som kaldte truslerne om atomar optrapning uansvarlige. Politikens kilder i Moskva tvivler stærkt på, at Kreml har planer om eller formår at angribe Nato. Kreml, siger de, har ikke andre redskaber tilbage end sabotage og trusler, der skal lokke Vesten ind i en ny forhandlingsrunde.
Samtidig meddelte Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, at Putin og Trump havde en telefonsamtale i tirsdags, hvor Putin sagde til Trump, at Rusland ikke har nogen »aggressive planer rettet mod Europa«.
- Liveblog: Russerne har atter hamret løs på Ukraine
- Wildberries: Ruslands gigantiske handelsplatform skælver efter Ukraines angreb
Medlem af magtfuld kunstfond træder ud efter voldsom kritik
Kunstner og koreograf Nønne Mai Svalholm skulle efter planen sidde i fire år endnu i den magtfulde fond, der hvert år uddeler flere hundrede millioner kroner i støtte til det danske kulturliv. Men nu – mindre end et år efter, at hun blev udpeget – træder hun ud af Projektstøtteudvalget for Scenekunst, som er en del af Statens Kunstfond.
Det sker, efter at flere fagforbund tidligere på året rejste kritik af udnævnelsen, fordi deres medlemmer og branchefolk havde klaget til den daværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) over dårligt arbejdsmiljø i Svalholms teaterkompagni, der - mente de - var præget af trusler og chikane. Hun afviste påstandene: »Jeg tager samarbejde og arbejdsmiljø alvorligt«, fastslog hun.
Bestyrelsesleder i Statens Kunstfond Niels Krause-Kjær ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til Politiken, at det er Nønne Mai Svalholm, der selv har ønsket at træde ud af Projektstøtteudvalget. Nønne Mai Svalholm skriver i et brev, som Statens Kunstfond har delt, at tiden efter udpegelsen til kunstfonden har krævet meget tid og energi: »Jeg har på den baggrund valgt at træde ud af udvalget«.
Hendes plads overtages nu af teaterproducent Pernille Møller Taasinge.
- Ballade i magtfuld fond: Branchefolk langer ud efter nyt medlem
1.200 ai-agenter slap løs og gik til i koordineret angreb stik imod deres ordrer
Flere frygter, at ai kan overtage. Og hvor godt har firmaerne egentlig styr på deres kunstige intelligenser? Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt i lyset af et nyligt angreb, som gik ud over et ai-selskab.
På OpenAI’s laboratorium gik det galt, da 1.200 forskellige kunstigt intelligente agenter blev sat til at løse en stribe forskellige sikkerhedsopgaver. De samlede sig i en gruppe, de kaldte ’kollektivet’, og organiserede sig i et hirakisk system. I strid med instruktionerne brød de ud af deres indhegning i OpenAI’s laboratorium og skabte forbindelse til nettet. De fandt ud af, hvordan de kunne snyde OpenAI’s automatiserede sikkerhedstest, og fandt veje til at slette deres spor.
’Kollektivet’ hackede sig derefter ind i Hugging Face, et andet ai-selskab, hvor de stjal alt. Ansvaret for sådanne hændelser ligger hos firmaet og ikke hos den kunstige intelligens, mener Luca Maria Aiello, professor i kunstig intelligens på It-Universitetet i København.
»Det svarer til at bebrejde hammeren, hvis du bliver slået i hovedet. Ai er et redskab som alle andre. Det kan bruges til det gode eller til at gøre skade«, siger han.
- Ai-eksperiment løb løbsk: Kritikken samler sig om menneskers manglende kontrol
- Ai:Nu sætter ai-chef tal på risikoen for, at ai udrydder menneskeheden inden for få år
Bezzerwizzerquizzens første spørgsmål i dag lyder: »I hvilken sport beordrer kamplederen efter det første minut en af de to kombattanter til at indtage stillingen ’parterre’?«