Kære læser,

Richard Winther var meget velhavende, men ekstremt nærig.

Han lod døde dyr rådne i sin have i Vindeby på det vestlige Lolland.

Samtidig fik han besøg af unge kvinder fra København, der lod sig fotografere uden tøj på.

Og så var han en slags kunstnernes kunstner.

Til sommer ville Richard Winther, der døde i 2007, være fyldt 100 år.

I den anledning har min kollega Emil Bergløv sat sig for at blive klogere på, hvem kunstneren, professoren, kulturfiguren og eneboeren fra Lolland egentlig var.

På linket nedenfor kan du læse mere om, hvad Bergløv fandt ud af:

Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad

Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Det danske sprog har fået en ny, borgerlig kriger.

Nemlig den politiske kommentator Jarl Cordua, der ellers altid har slået om sig med engelske gloser.

Nu nægter han eksempelvis at lade sig betjene på engelsk.

Han er blevet bestyrelsesmedlem i Dansk Sprognævn og turnerer med foredraget ’Lad os tale dansk igen’.

Hvordan er det sket?

Journalist Lotte Thorsen stiller spørgsmålet, og Jarl Cordua giver svaret.

Læs med her:

Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark

Foto: Miriam Dalsgaard

Vi slutter hos min kollega Louise Skov Andersen, der i denne uge har aet lamper.

Det lyder måske lidt underligt, men designeren Charlotte Bodil Hermansenslamper er bløde og blanke og skriger nærmest på at blive nusset.

De er nemlig lavet af grønlandsk sælskind.

Lamperne er blevet et hit, især i Grønland, hvor den blandt andet hænger på flere hoteller og i lovsalen hos Inatsisartut, parlamentet i Nuuk.

Men hvilke reaktioner møder man egentlig, når man arbejder med pels fra et nuttet dyr, som historisk set har vakt stor debat?

Bliv klogere gennem artiklen nedenfor:

Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«

Det var alt for denne uge.

Tak fordi du læste med!

Mange hilsner,

Marie