0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
EU's ordning med klimakreditter kan bygge på tvivlsomme klimaprojekter. Det er velkendt. Alligevel udnyttes de på livet løs.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Dansk industri har draget nytte af dubiøse klimakreditter

Køb af klimakreditter fra tvivlsomme sælgere har været udbredt hos danske virksomheder. Det har gjort det muligt for dem at udlede masser af CO2.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

For ikke mange dage dage siden fremlagde FN’s klimapanel sin seneste rapport om de menneskeskabte klimaforandringer. Det var ikke opløftende læsning. Tværtimod. Vi står over for flere storme og hedebølger, smeltende iskapper og et havniveau, der vil fortsætte med at stige flere hundrede år ud i fremtiden, fremgik det.

Noget må gøres. Men ikke det, EU og politikerne tillader og som har gjort det muligt for danske virksomheder at fylde unionens såkaldte kvotemarked med dårlige klimakreditter. De handler ifølge Politiken om, at EU-konstruktionen er et regnestykke, der år for år mindsker CO2-kvoterne. Hvis selskaber udleder mere, end de har kvoter til, må de købe andre selskabers kvoter, hvis de ikke selv vil eller kan reducere udslippene.

Problemet er, at EU tillader at veksle påståede klimakreditter fra den øvrige verden til europæiske kvoter. Dermed er der flere kvoter og dermed mulighed for større CO2-udledninger i Europa.

Politiken har gennemgået handlerne på klimabørsen, hvor de seneste tre års aktiviteter holdes hemmelige af EU, så borgerne ikke kan få indblik i det, der foregår. Men ser man på de foregående år, viser det sig, at der i tiden fra 2014 til 2018 blev indvekslet ni millioner klimakreditter svarende til omkring 750.000 danskeres CO2-forbrug på et år.

»Mange af de klimakreditter, de danske selskaber har vekslet, repræsenterer ikke faktiske klimareduktioner. Grundlæggende har selskaberne fået frit lejde til at købe billige kreditter, som ikke gør meget for klimaet«, siger Gilles Dufrasne fra miljøørganisationen Carbon Market Watch.

Mange af de indvekslede klimakreditter stammer fra projekter, der historisk set har været plaget af overdrivelser, fejl og regulær svindel. Det har bl.a. energiselskabet Ørsted udnyttet ved at indveksle kreditter fra et ukrainsk kulmineprojekt. Fra en region, hvor tvivlen om deres miljøeffekt er stor. I alt har 168 firmaer vekslet klimakreditter.

»Det er selvfølgelig uacceptabelt, at der er blevet handlet med falske kreditter. Det er også kritisabelt, at systemerne i EU og FN ikke har kunnet forhindre svindel«, lyder reaktionen på problemerne fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

Det fremgår ikke, om politikerne vil gøre noget ved det stærkt problemfyldte kvotesystem, de har skabt. Det ville da også ramme erhvervslivet. Men gør de intet, går det ud over alle: Alene herhjemme står temperaturstigningerne frem mod 2100 til at komme op på 3,5 grader - måske op til 5 grader.

»Jeg tror ikke, at nogen har indset, hvad vi ser ind i«, vurderer klimaforskeren Sebastian Mernild fra SDU ifølge Politiken, da han fortalte om den fremtid, der kommer, takket være det, der ses som en manglende evne og vilje til at gøre noget ved klimaproblemerne.

Imens viser Greenpeace-beregninger, at Danmark vil have opbrugt sit samlede CO2-budget allerede i 2036, mange år før det bebudede mål om CO2-neutralitet i 2050, skriver Information ifølge Ritzau.



Et stort antal børn og unge smittes med corona

I slutningen af juni så det fornuftigt ud. Blot omkring 300 blev testet positive for corona. I dag er tallene helt anderledes. Den seneste uge har der været over 3.200 tilfælde, oplyser Statens Serum Institut ifølge DR. Det giver allehånde problemer med nedlukninger af skoler og forældre bindes til at passe de isolerede poder. Skylden lægger professor i mikrobiologi, Hans Jørgen Kolmos, på deltavarianten af sygdommen: »Det går som en steppebrand, når først den får fat«. Fra Skolelederforeningen siger næstformand Dorte Andreas, at hjemsendelser nødvendigvis bliver en del af hverdagen i den nære fremtid: »Hjemsendelser vil forekomme, så forældrene kommer til at se ind i et skoleår, hvor de må udvise fleksibilitet. Vi skal vænne os til, at corona er med os, og lære at leve med det«.


Biden vil gerne have en nødplan

USA trækker sig ud af Afghanistan den 31. august, fastholder den amerikanske præsident. Men han har alligevel bedt forsvarsministeriet udfærdige en nødplan for det tilfælde, at evakueringerne ikke er færdige. Det har han meddelt på et pressemøde tirsdag aften, skriver Ritzau. Han ser risikoen for de amerikanske soldater som stigende for hver dag, de bliver i landet, der netop er faldet til terrororganisationen Taleban. Alligevel vil han gerne have en vurdering af, hvordan en fristforlængelse kan tage sig ud. Amerikanerne har ifølge præsidenten evakueret 70.700 mennesker ud af landet siden midten af august. Danmark har ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) hentet cirka 850 personer.


Det skal være dyrere at blæse på fartgrænserne

Bøderne for at køre for stærkt skal hæves med 20 procent. Det foreslår regeringen ifølge Ritzau. Målet er at undgå, at det går galt på vejene, når for mange vælger at køre hurtigere end tilladt. Hastighedsoverskridelser er ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) »en af de væsentligste årsager til, at der opstår farlige situationer i trafikken«. Derfor bør bøderne have en afskrækkende virkning. Og det har de knap nok i dag efter at have stået stille siden 2012 og dermed ikke fulgt løn- og prisudviklingen. Så det er i orden, at de hæves, mener FDM. »Det skal gerne være sådan, at der er en præventiv effekt i det beløb, man skal betale for at bryde loven«, siger chefkonsulent Dennis Lange.


OnlyFans solgte gør det selv-porno for milliarder, men gik for langt

OnlyFans har over 150 millioner brugere og indtægter for milliardertjent på billeder og videoer af alt fra yoga til porno. Det var ensucces, lige indtil unge – og børn – begyndte at lægge billeder op.Nu slås OnlyFans for sit liv. Men hvem vinder og taber, når nettets største udbyder af porno skal til at tjene penge på en ny måde? Hør dagens udgave af ’Du lytter til Politiken’.


Onsdagens program:

  • Dansk Industri arrangerer et dansk-tysk erhvervsforum, Hamburg Copenhagen Business Forum.
  • Festivalen Biomimicry - der handler om symbiosen mellem mennesker og natur - indledes i København.
  • Østre Landsret i København behandler spørgsmålet om, hvorvidt tre britiske statsborgere skal varetægtsfængsles i deres fravær. De er tiltalt for at have bedraget statskassen for 1,1 mio. kr. i udbytteskat.
  • Retten i Sønderborg ventes at afsige dom i sagen mod Transportfirmaet Kurt Beier, der bl.a. er anklaget for at udnytte udenlandske chauffører groft.
  • Københavns Byret afgør, om en turkmensk-irakisk mand kan sendes ud af Danmark, fordi han anses for at være til fare for statens sikkerhed. Han har levet på tålt ophold her i landet siden 2008.
  • Folketinget holder 14.00 åbent samråd om det omstridte byggeri på Amager Fælled.


Årsdage:

  • 1786: Den store Landbokommission bliver nedsat og er med til at udforme de såkaldte landboreformer i slutningen af 1700-tallet.
  • 1941: Iran bliver under Anden Verdenskrig besat af Storbritannien og Sovjetunionen. Det tvinger landet til at støtte de allierede i krigen.
  • 1991: Finske Linus Torvalds lancerer tanken om et nyt operativsystem til computere, som skal være åbent og gratis. Han beder om hjælpe online til at få det til at ske. Systemet får navnet Linux.
  • 2001: Norges kronprins Haakon bliver gift med Mette-Marit Tjessem Høiby i Oslo Domkirke.

AFGHANERE I SANDHOLM:


DE KÆRE SMÅ:


POLITIKEN FOR FEM ÅR SIDEN:


Politiken Morgen

Start dagen med et nyhedsoverblik fra vores morgenfriske journalister. Nyhedsbrevet er gratis og udkommer alle hverdage klokken 7.