Godmorgen.

Man kan ikke være venner med alle.

Svenskerne har været på god fod med kurderne og i et par år ikke villet sælge våben til regimet i Ankara. Det er præsident Recep Tayyip Erdogan sur over. Så nu vil han ikke være med til at lukke Sverige – og Finland – ind i Nato.

Han er utilfreds med, at de to lande ikke vil udlevere 33 mennesker, som er tilknyttet Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller har forbindelser til Fethullah Gülen, som Erdogan anser for at være frontfigur i en terrorbevægelse. De er blandt andet blevet sat i forbindelse med et fejlslagent kupforsøg i 2016, skriver Ritzau.

»Ingen af landene har et stærkt standpunkt mod terrororganisationer«, siger Recep Tayyip Erdogan.

Han har heller ikke meget tilovers for, at de to lande nu sender delegationer til Ankara for at gå tiggergang, så de kan komme med i forsvarsalliancen: »De siger, at de kommer til Tyrkiet. Kommer de for at overbevise os? Undskyld mig, men det er ikke umagen værd«, lyder reaktionen fra den tyrkiske præsident.

Berlingske kan vise et foto, hvor den svenske udenrigsminister Ann Linde mødtes med en repræsentant for de kurdiske selvstyremyndigheder i det nordøstlige Syrien og hvor hun bedyrede, at »Sverige forbliver en aktiv partner«.

Overordnet set konkluderer Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu, at hans land »ikke stoler på svenskerne«.

I Finland forudser statsminister Sanna Marin, at hendes land bliver medlem af Nato senest inden udgangen af i år: »Jeg håber, det bliver tidligere end det. Jeg gør mit yderste for at få denne proces til at gå meget hurtigt«.

Samme holdning har USA’s udenrigsminister Antony Blinken: »Uenighederne mellem Tyrkiet, Finland og Sverige er blevet diskuteret, og der er en igangværende samtale. Bundlinjen er, at når det kommer til processen med medlemskab, er jeg overbevist om, at vi vil blive enige«.

Spørgsmålet er, om Erdogan er enig.

260 soldater er evakueret fra Azovstal

De har holdt ud i flere måneder i stålværket i Mariupol, hvor de har modstået de russiske angreb, der har ødelagt størstedelen af den ukrainske storby. Men nu er de kommet ud. Over 260 ukrainske soldater er kørt væk fra værket i et dusin busser, der har bragt dem til sygehuse i russiskbesatte områder i Østukraine, oplyser den ukrainske viceforsvarsminister Hanna Malyar.

Hvor mange, der stadig er tilbage, er uvist. De forsøges også reddet ud. Fra ukrainsk side lyder det, at deres kampmission er ovre og at de nu bør redde livene, skriver Ritzau.

Partilederne kan have bragt sig selv i knibe

Det mener eksperter om sagen mod Claus Hjort Frederiksen (S), der risikerer en straffesag for landsskadelig virksomhed ved at tale om et i offentligheden velkendt dansk efterretningssamarbejde med USA. Partilederne får en fortrolig orientering om sagen af rigsadvokaten, inden det afgøres, om hans parlamentariske immunitet skal ophæves.

Men dermed risikerer partilederne at give sig selv en mundkurv: »Partilederne bringer sig i risiko for efterfølgende at havne i en situation, hvor de selv kommer i karambolage med et tavshedspålæg. Derfor er det et åbent spørgsmål, hvis interesse de overhovedet tjener ved at møde op til mødet med justitsministeren og Rigsadvokaten«, siger en ekspert, Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet, ifølge Jyllands-Posten.

Af samme grund afviser Liberal Alliances formand Alex Vanopspagh at møde op til orienteringen: »Jeg mener, at sagen om Claus Hjort rejser en vigtig og principiel debat om statens magtudøvelse. Jeg vil nødig afskrive mig selv fra denne debat«, forklarer han.

Politiken har lavet en gennemgang af sagen, du kan læse her.

Et borgerforslag skal standse regeringens gymnasieplaner

En protest mod den socialdemokratiske regerings planer om at tvangsfordele gymnasieelever efter indkomst kan nu føre til, at Folketinget tvinges til at se på sagen. Den har udløst et borgerforslag, der er ved at runde de nødvendige 50.000 underskrifter.

»Børn vil blive tvangsflyttet til gymnasier langt væk fra, hvor de bor. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det vil have for deres trivsel«, siger en af forslagsstillerne, Christina Lund-Jacobsen til Berlingske, der ser tvangsflytningerne som »enormt unfair«.

Shireen Abu Akleh: Selv kisten blev en del af krigen

Tusinder fulgte i sidste uge hendes begravelsesoptog gennem Jerusalem, da israelsk politi stormede og tæskede dem, der bar kisten, så de nær havde tabt den. I kisten lå den berømte amerikansk-palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh, der onsdag blev skudt. I 10 år havde hun dækket stort set alt, hvad der er foregået i Mellemøsten for tv-stationen Al Jazeera. Iført hjelm, skudsikker vest og tydelig presse-dokumentation var hun netop ankommet til den palæstinensiske by Jenin for at reportere fra en israelsk militæraktion, da hun blev ramt af skud i hovedet.

I dagens afsnit besvarer Politikens tidligere mellemøstkorrespondent, Marcus Rubin, spørgsmålet om, hvordan et enkelt menneskes død i en lang og blodig konflikt kan vække voldsomme reaktioner verden over.

Hør ’Du lytter til Politiken’.

Tirsdagens begivenheder:

• Danmarks Statistik udgiver en opgørelse over unges uddannelse fra grundskolen og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse.
• Højesteret ser på en sag mellem Finansiel Stabilitet og den tidligere ledelse af Løkken Sparekasse, der afkræves en erstatning på 275 millioner kroner for mangelfuld kreditstyring.
• Filmfestivalen i Cannes går i gang.

• Årsdage:
• 1792: 24 børsmæglere mødes under et træ og indgår en aftale om fælles gebyrer ved handel med aktier og obligationer. Det bliver grundstenen til New Yorks Børs på Wall Street.
• 1987: Det amerikanske skib ’USS Stark’, som patruljerer i Golfen, bliver ramt af et missil fra et irakisk kampfly. 37 amerikanske soldater mister livet.