0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske lufthavne kan juble over endnu et år med milepæle, rekorder og vækst

Et transportskift fra fly til tog ligger ikke lige om hjørnet, siger både lufthavnsdirektør og klimasociolog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
René Schütze
Foto: René Schütze

Aalborg Lufthavn er en af de fire lufthavne herhjemme, der har oplevet rekordvækst i 2018.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kommer hurtigt til at lyde som den klassiske radiooplæsning af fiskerinoteringen: København op med 3,8 procent, Billund med 3,9, Aalborg med 5,8.

Men det er ikke skrubbe, sej og torsk, der er tale om, men derimod antallet af passagerer i de store danske lufthavne, hvor 2018 blev endnu et år med milepæle, rekorder og vækst.

Det kan måske virke mærkeligt efter et år, hvor klima og ikke mindst flyrejsens uforholdsmæssigt store CO2-aftryk i forhold til andre transportformer har fyldt meget i den danske debat. Fra aviser og sociale medier til både dronningens og statsministerens nytårstaler.

At klimadebatten endnu ikke har effekt på passagertallene fra de danske lufthavne, er der en god forklaring på ifølge Anders Blok, der er klimasociolog ved Københavns Universitet:

»Man skal huske, at det altså er et lille mindretal af befolkningen, de grønne bevidste fra storbyernes middelklasser, der rent faktisk siger, at de har en intention om at ville skære ned på deres flyrejser«.

Anders Blok refererer til en meningsmåling, som Megafon lavede for Politiken i efteråret, hvor kun 7 procent svarede, at klimadiskussionen havde fået dem til at flyve mindre i 2018.

»Det er et ret lavt tal. Samtidig er det slående, at størstedelen af danskerne helt nøgternt står ved, at de ikke er klar til tage et personligt ansvar for flyrejser«.

Der kan gå år endnu

Aalborg Lufthavn satte rekord i 2018 med 1.609.965 passagerer. Direktør Søren Svendsen forklarer, at det blandt andet er trafikken til spanske Málaga, der har trukket tallet op. Han har fulgt klimadebatten og tror ikke, at den sætter sit aftryk på flytrafikken herhjemme det første lange stykke tid.

»Vi skal nok vente, til der er gået et par år mere. Og så skal vi have sat klimadiskussionen i perspektiv, så vi kan få gang i noget klimakompensation for de rejsende og investere i forskningen i biobrændstof«, siger Søren Svendsen, der mærker, at folk gerne vil betale en klimakompensation, men at det er svært for dem at finde ud af, hvordan man gør.

CO2-kompensation af flyrejser går kort fortalt ud på, at du betaler ekstra ud over din rejses pris. Oftest udregner du din rejses CO2-aftryk på en hjemmeside ud fra, hvor langt du har fløjet. Herefter får du mulighed for at investere i projekter, der reducerer CO2-udledningen lige så meget som den CO2, der er blevet udledt fra flyrejsen.

Klimasociolog Anders Blok tror derimod, at klimaafgift på flyrejser – eksempelvis en obligatorisk afgift, som flyselskaberne betaler til staten per købt flybillet – er det, der skal til, før danskerne vil flyve mindre.

I Megafon-undersøgelsen fra november 2018 svarede eksempelvis 59 procent, at de er helt enige eller overvejende enige i, at det ville være i orden, hvis alle flyrejser blev pålagt en ekstra klimaafgift på cirka 50 kroner.