Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Poul Husted
Foto: Poul Husted
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vandrefolket går i fiskernes fodspor

Rota Vicentina-stisystemet i det sydvestlige Portugal er en 450 kilometer lang natur- og kulturoplevelse.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et rødt pandebånd og en rød rygsæk kæmper sig frem ad sandstien langt ude i horisonten med hjælp fra et par vandrestave. Efterhånden bliver den røde prik til en solbrændt vandringskvinde, som for en kort stund standser op og nyder udsigten over klippekanten, der går stejlt ned mod Atlanterhavet, hvor et par skarver sidder og lurer på dagens fangst.

Michaela Steiner fra Wien er inkarneret vandrer og afprøver for første gang stisystemet Rota Vicentina i Alentejo-provinsen i det sydvestlige Portugal. Hun er på vej sydpå ad ’Fiskernes sti’ mod fiskerlandsbyen Almograve, som har en af de fineste badestrande på den portugisiske atlanterhavskyst.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

»Jeg er her en uge og går 20-25 kilometer om dagen. I dag bliver det til 20 kilometer. Jeg vandrer året rundt. Nogle gange går jeg alene, andre gange hiker jeg sammen med min mand. Jeg elsker at vandre«, siger Michaela Steiner og tilføjer, at vandring giver ro i sjælen, fine naturoplevelser og god motion.

Så hanker vandringskvinden op i rygsækken, sætter stavene i sandet igen og gør sig klar til at marchere videre.

Den schweiziske vandringsmand

Selv har jeg indledt vandreturen på ’Fiskernes sti’ i netop Almograve et par timer tidligere og er på vej nordpå mod badebyen Vila Nova de Milfontes, som er en af portugisernes foretrukne feriedestinationer i sommermånederne.

Rota Vicentina-netværket ligger for en stor dels vedkommende i naturparken Parque Natural do Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina. Stisystemet er på i alt 450 kilometer, hvoraf ’Fiskernes sti’ udgør 125 kilometer, som er inddelt i ni sektioner inklusive fem cirkelruter ved kysten. Længden på dagturene svinger fra 6 til 22 kilometer.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

Strækningen fra Almograve til Vila Nova de Milfontes er på 15 kilometer og er sat til fem timer. I brochurerne fraråder man vandrere, som lider af højdeskræk som denne vandringsmand at give sig ud på ’Fiskernes sti’, men man skal altså lide voldsomt af hypsofobi for ikke at kunne følge i fiskernes fodspor.

Og vi følger netop i fiskernes fodspor, fortæller Rudolfo Müller, som er en af initiativtagerne til oprettelsen af Rota Vicentina-stisystemet og vores følgesvend:

»Vi går på de stier, som fiskerne bruger, når vejret er for voldsomt til, at de kan sejle ud med deres både. Derfor var det nemt at anlægge ruten, for stierne var her stort set allerede. Rota Vicentina udgør små 500 kilometer, men det er planen, at det skal udvides til over 700 i løbet af 2019«.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

Fiskerne skal kravle ned ad de stejle klipper for at komme til de gode fangssteder

Som navnet antyder, er Rudolfo Müller ikke portugiser. Han er bondesøn fra den schweiziske kanton Aargau, men kom til Portugal for 35 år siden og forelskede sig både i landet og en portugisisk kvinde. I dag udlejer han feriehytter og driver et cateringfirma med hustruen Angélica. Desuden arbejdede Rudolfo Müller som turguide, indtil han for alvor blev involveret i Rota Vicentina-projektet.

»Stisystemet åbnede officielt i 2012, men ideen blev allerede fostret i 2002, da små, lokale turistorganisationer etablerede en sammenslutning for at tiltrække turister uden for sommersæsonen. Ideen faldt på plads i 2008, men det tog altså fire år, før vi kunne åbnede vandreruterne«.

Fiskernes farlige liv

Rudolfo Müller er blevet så megen portugiser, at han lever op til livsstilen i Alentejo om at tage den med ro og ikke forhaste sig. Derfor har vi også indledt dagens vandretur på Café Torralta i Almograve med en galão – et højt glas med kaffe og trekvart mælk a la en cafe latte – hvor Rudolfo Müller lover, at vi med lidt held får grævling, mangust, mår, væsel, vildsvin, vilde kaniner, oddere og selvfølgelig masser af fugle at se.

Pattedyr – bortset fra græssende køer på en af de få landbrugsmarker tæt på stien og en enkelt hund – ser vi ikke, til gengæld nyder vi godt af Rudolfo Müllers kendskab til fauna og flora.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

»Se, se, der er en hottentotfigen! Det er en invasiv art fra Sydafrika, og den breder sig overalt. Dens frugter ligner små figner og egner sig især til marmelade. Dens latinske navn er carpobrotus edulis, hvis I vil læse op på den, når I kommer hjem«, lyder det fra oraklet, som synes at kende hver kvadratcentimeter af ’Fiskernes Sti’ og hver en plante.

Fiskerne benytter sig fortsat af stien, men de kører dog til de nærmeste parkeringspladser og nøjes med at gå det sidste stykke til havet. Vi møder to, som er ankommet tidligt om morgenen, men endnu ikke har haft heldet med sig. De fortæller, at de normalt fanger omkring 10 kilo, men i dag har fiskene ikke villet bide på, »så nu kører vi hjem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hist og her fører et reb ned over de stejle klipper. Det benytter fiskerne sig af, når de skal ned til deres fiskepladser. Så forstår jeg bedre, hvordan en fisker iført blå T-shirt og bøllehat er kommet helt ned til vandkanten. Rudolfo Müller advarer dog turister mod at benytte fiskernes reb til at komme ned på de gode fiskepladser:

»På et eller andet tidspunkt vil en vandrer miste livet, fordi han går for tæt på klippekanten for at tage en selfie eller vil kravle ned ad en af fiskernes rebstiger. Vi har markeret en sikker rute, men eventyrlystne vandrere opfatter den som en hovedvej og bevæger sig ud i det ukendte«.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

Selv tager vi også en klatretur ned til stranden Praia do Brejo Largo ved hjælp af en rebstige. Det går stejlt ned, og et voldsomt regnskyl har gjort trappen mudret og rykket flere af pælene op. Med tungen lige i munden og forsigtighed lykkes det at komme ned på den gyldne sandstrand. En stærk understrøm betyder, at Praia do Brejo Largo egner sig bedst til surfing og body boarding.

Taxabåd sparer kræfter

Endnu en klatretur op ad klipper tager vi efter at have passeret et lille vandløb uden at få våde fødder, hvorefter vi går gennem et junglelignende og tæt bevokset krat, for ’Fiskernes Sti’ består ikke kun af strand- og klitlandskaber.

Da vi når frem til Pedra Don Rodrigo-klippen, lader vi tæerne få lidt luft, mens vi sætter ostesandwich og et par æbler til livs. Under frokosten suser mursejlere omkring os på jagt efter insekter til ungerne. Rudolfo Müller fortæller, at de akrobatiske sejlere tilbringer 90 procent af tiden i luften.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

Med fornyet energi haster vi den sidste times vandring mod dagens endestation Vila Nova de Milfontes ved Mira-floden. For at komme til byens centrum må vi over floden, men for at spare yderligere fire kilometers vandring via broen sejler vi over med taxabåden ’Maresia’.

Under den fire minutters lange overfart fortæller aptajn André Albino, at båden ejes af hans tante Maria da Conceição, og at familien har gennem generationer stået for færgeoverfarten.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

På den modsatte bred lægger ’Maresia’ til ved Barbacã-trappen. Opstigningen er næsten hårdere end turen på ’Fiskernes sti’.

Rødt gensyn

Et par dage senere senere står jeg ved den lille naturhavn i fiskerlandsbyen Azenha do Mar 30 kilometer syd for Almograve. Nede på havnen taler jeg med fiskeren Manuel Afonso, som er ved at rengøre sin chefs båd ’Tótim’ efter en lidt skuffende morgen på havet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har været en dårlig dag. Jeg har kun fanget 70 kilo i dag. Normalt plejer min fangst at ligge på 150 kilo, men sådan er tilværelsen som fisker«, sukker Manuel Afonso, der har 30 år bag sig på Atlanterhavet.

Poul Husted
Foto: Poul Husted

Pludselig dukker et rødt pandebånd og en rød rygsæk op på havnen. Østrigske Michaela Steiner, som jeg mødte på førstedagen, er på vej sydpå og i gang med dagens etape fra fra Zambujeira do Mar til Odeceixe, der også er en af de ni sektioner på ’Fiskernes sti’.

»Dagens etape er på 18 kilometer, og jeg skal lige puste ud, inden jeg skal op ad den stejle skrænt syd for havnen«, stønner Michaela Steiner, mens hun betragter en stor flok storke, som yngler på klipperne ved havnen i Azenha do Mar, inden det røde pandebånd forsvinder i horisonten.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden