Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Nordirland. Vandretur på byens gamle bymur.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stridslysten by vil videre

Den nordirske by Derry er et besøg værd for turister.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Menukortet i Skt. Columbas-katedralen i den nordirske by Derry er ikke just appetitvækkende, men priserne er særdeles rimelige.

En kvart hund fedet op på irske lig koster 5 shilling og 6 pence. Hvis hundehovedet alene kan mætte den spisende, slipper man med 2 shilling og 6 pence, mens en rotte kan erhverves for en enkelt shilling. Bon appetit!

Heldigvis serveres ovenstående retter ikke på nutidens pubber, cafeer og restauranter i Derry, men sådan var det ikke under den katolske kong Jakob II Stuarts belejring af byen fra 18. april til 28. juli i 1689.

»Den opfedede hund er nok det tætteste, vi kommer på kannibalisme«, fortæller guiden Garvan Kerr og tilføjer, at historikere anslår, at 8.000 ud af en befolkning på 30.000 døde under belejringen.

’No surrender’

Derrys gamle bydel på vestbredden af Foylefloden er omgivet af en 1,325 kilometer lang og 6-7 meter høj mur, og Kerr beretter med stor entusiasme om, hvordan 13 protestantiske murerlærlinge ifølge myten smækkede Biskoppens Port i for næsen af kong Jakobs styrker allerede 7. december 1688, da de opfordrede byen til at overgive sig.

Lærlingene svarede, at byen aldrig ville overgive sig, med ordene ’No surrender’, som er blevet slagordet for protestantiske organisationer som Apprentice Boys, der hvert år marcherer rundt på murene for at markere begivenheden og Nordirlands tilhørsforhold til Storbritannien.

Tidligere udviklede paraderne sig ofte til voldelige sammenstød mellem protestanter og katolikker, men efter fredsaftalen i 1998 er de ved at blive en turistbegivenhed, selv om det gamle had med mellemrum dukker op til overfladen.

Skråstregsbyen

Garvan Kerr beretter så levende om belejringen, at man skulle tro, at han selv havde været med. Det var Kerr selvfølgelig ikke, og han ville også have været på kong Jakobs’ side af porten, eftersom han er katolik, men Kerr er et levende bevis på den forbrødring, som er på vej i Derry og Nordirland som helhed.

Med lige så megen humor og entusiasme beskriver han også diskussionen om, hvorvidt byen hedder Derry eller Londonderry. Kompromiset Londonderry/Derry bryder hverken han eller de øvrige indbyggere sig om, derimod foretrækker Kerr at kalde den for ’jomfrubyen’:

»Maiden City er min favorit. Det kaldes Derry ikke kun, fordi her er så mange smukke piger, men fordi bymuren aldrig er blevet brudt og byen derfor har bevaret sin dyd og jomfruelighed«.

Vikingerne kommer

Irsk humor er ikke til at stå for, og Kerrs kollega Gerry Lynn holder sig heller ikke tilbage, når han viser rundt på Tower Museum, som skildrer byens historie helt tilbage fra stenalderen.

»Efter kristendommens indførelse med Sankt Patrick dukkede vikingerne op. De fredelige munke måtte ikke gribe til våben. Derfor byggede man tårne, hvor børn kunne sidde og alarmere befolkningen, når vikingerne kom. Derfor var folk væk, når vikingerne lagde til land. Senere er vikingerne dukket op igen i form af Carlsberg«, ler Lynn.

Moderne teknik og livagtige tableauer skildrer den grønne øs og især den nordlige dels dramatiske historie. Lynn forklarer også, hvorfor englænderne koloniserede Irland. De betragtede øen som deres bagdør.

Da englænderne havde besejret Den Spanske Armada i 1588, lå verden for deres fødder, men først måtte de lukke bagdøren, erobre Irland og indsætte protestantiske ledere. De to befolkningsgrupper blev aldrig enige om hverken politik eller jordspørgsmål.

»Katolikkerne fik frakendt deres jord og måtte kun bo i reservater. Katolikkerne måtte heller ikke bo i Derry, som blev Londons øjne og øren, og måtte kun arbejde i byen, men skulle være ude inden mørkets frembrud. Englændere og protestanter stolede ikke på katolikkerne, og den tillid kom aldrig, og derfor blev der gennemført diskriminerende love. De opfattede katolikkerne som vilde mennesker, akkurat som de betragtede indianerne i Amerika og aboriginerne i Australien«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blodige Søndag

Efter Irlands deling i 1922 tog diskriminationen af katolikkerne til ikke mindst i Derry, og i 1969 sendte Storbritannien soldater til Nordirland for at dæmpe urolighederne. Blodige Søndag 30. januar 1972 eksploderede urolighederne i Derry, da britiske soldater dræbte 13 katolikker (en 14. døde måneder senere af sine skudsår). Det britiske forsvarsministerium erkendte i efteråret 2011, at soldaterne skød uden grund. På Free Derry Museum fortælles historien med lokale øjne.

Tragedien ramte Gerry Lynn for alvor personligt 3. juni 1981, da hans 60-årige far, Joseph, blev fanget i krydsild mellem Den Irske Republikanske Hær (IRA) og britiske soldater.

»Der var intet håb for Nordirland indtil 1990’erne og fredsaftalen i 1998. Da kom der farver på Derry igen. Dagens protestanter kan ikke drages til ansvar for deres forfædres forbrydelser. Vi må se fremad«, fastslår den 54-årige katolik.

Delt af floden

Urolighederne splittede de to befolkningsgrupper, så 97 procent på Foyleflodens vestbred i dag er katolikker. Kun en hård kerne på 3 procent protestanter har holdt stand i Fountain Estate-arbejderkvarteret lige neden for bymuren, hvor indbyggerne på en gavl har malet dette udsagn: ’Londonderry West Bank Loyalists Still Under Siege No Surrender’.

På østbredden er der ligelig fordeling mellem protestanter og katolikker.

Ikke alene skal der bygges bro over Foylefloden, men også mellem to befolkningsgrupper og over flere århundreders historie. Broerne Craigavon og Foyle sørger allerede for trafikken mellem de to flodbredder, men 25. juni 2011 blev den 312 meter lange S-formede Peace Bridge indviet.

Det er en gang- og cykelbro og fører over til en ny, stor plads med kulturcenter, museer, hoteller, butikker og boliger på østsiden. Tidligere havde Ebrington-kasernen til huse her.

»Allerede de første seks uger efter åbningen passerede 120.000 broen. Derrys indbyggere har opdaget glæden ved at promenere. Under urolighederne var åbne pladser en korridor, som man hurtigt passerede og aldrig et sted at nyde. Ebringtons gamle eksercerplads skal være en piazza efter sydeuropæisk mønster bl.a. med en plads til udendørs koncerter med 15.000 tilhørere«, fortæller Mo Durkan fra Ilex Urban Regeneration Company. Ebrington vil blive brugt flittigt i år, da Derry er årets britiske kulturby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et fysisk symbol

Selskabet blev etableret i 2003 for at fremme fysisk, social og økonomisk genopbygning af Derry.

Millioner og atter millioner pumpes i nye arbejdspladser, uddannelses- og kulturinstitutioner og boliger, men en del indbyggere var utilfredse med, at EU postede ca. 15 millioner pund (126 mio. kr.) i en bro. Mo Durkan er imidlertid ikke i tvivl om, at der er tale om en god investering.

»Peace Bridge er et strukturelt håndtryk og et fysisk symbol på foreningen af de to samfund. Broen er ikke bare et fysisk, men også et følelsesmæssigt og positivt ikon for en befolkning, der lever med sin fortid, men ser frem mod en bedre og fredeligere fremtid«, fastslår Mo Durkan.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden