Elevatoren består af to små rustne stålbure sat oven på hinanden. Skakten er så smal, at der kun er plads til fem mennesker i hver af de trange celler.
Hejseværket sætter i gang med lyden af en gennemtrængende sirene. Sådan en af den slags, man forestiller sig vil hyle, når et atomkraftværk er ved at smelte sammen eller en dæmning kollapser ... eller når kablerne på en elevator svigter, og man ryger lige lukt ned i døden. Det er en klassisk katastrofelyd. Rent guf for folk med tendenser til klaustrofobi.
Jeg regner ikke med at være på vej ned i det evige sorte, men det minder lidt om det, da elevatoren sætter i gang med et ryk for at begynde nedstigningen til bunden af Svornost-minen i Jachymov. Vi skal 500 meter ned. Det tager tre et halvt minut, hvor man kan skimte den fugtige mudrede væg igennem det grå jernnet, mens man bliver sænket ned.
Kom med til Prags ukendte VesterbroJeg befinder mig i det nordlige Bøhmen i Tjekkiet. 150 kilometer fra Prag i Ore-bjergene – kun otte kilometer fra den tyske grænse. Der bor omkring 3.500 mennesker i den lille, slidte by, der mest af alt ligner dagens ret i et tjekkisk folkekøkken, men hvert år kommer mere end 20.000 turister til – 50 procent lokale, 10 procent fra Mellemøsten, de sidste 40 procent fra resten af Europa – for at pleje deres kroppe i bade med vand pumpet op nede fra minens gange.
Mindesmærke fortæller ukendt historie om nazisternes sidste ugerningerJachymov lever af det, der hentes op. For vandet er beriget med naturligt radon. Grundstoffet radon er et radioaktivt stof, men i svage koncentrationer menes det at have en helbredende effekt hos folk med gigt-, muskel- eller neurologiske lidelser.
Der er derfor flere forskellige spahoteller i byen. Radium Palace, bygget i 1912, er stedets stolthed. Med sin neoklassiske stil og bedagede indre minder det sidstnævnte lidt om ’The Grand Budapest Hotel’ fra Wes Andersons film af samme navn, der foregår i det fiktive østeuropæiske land Zubrowka.
Vand ved et tilfælde
Det nordlige Bøhmen er traditionelt kendt for sine kurbyer. Mest berømt er Karlovy Vary (Karlsbad) og Mariánské Lázne. Og i 1864 kom også Jachymov på kortet. En gruppe minearbejdere var i gang at arbejde i en sølvåre, da vand pludselig fossede ud – de havde hugget hul på en kilde, der nu var i gang med at oversvømme minen. Først i begyndelsen af det 20. århundrede opdagede den polsk/franske fysiker og nobelprisvinder Marie Curie, at vandet i Svornost-minen var radonberiget.
Kommunisternes torturkælder er østeuropæisk turistmagnetLegenden fortæller, at man opdagede radonvandets potentielt helende effekt, fordi minearbejderne kom sig bemærkelsesværdigt hurtigt, når de var syge, ligesom sår helede hurtigt. Men det er en myte. Det var først, da forskere fra Wien undersøgte radonkoncentrationen, at man fandt ud af, at det muligvis kunne bruges til pleje af syge mennesker. Baseret på teorien om radonvandets helende effekt anbefalede de, at man byggede et spa. I 1906 åbnede det første sted med minens hellige vand i hus nummer 202 på landevejen – dér, hvor der i dag ligger et asiatisk supermarked.
Elevatoren standser med et ryk. Og der bliver stille. Hernede 500 meter under jorden lugter der lidt af gammelt museum. En rislende lyd af vand kan pludselig høres samt summen fra et ventilationsanlæg. Der virker hengemt. Som at dykke tilbage til Østeuropa under kommunisttiden. I et hjørne ligger en gammel bunke tovværk sirligt rullet op. En gammel rusten jernhammer er smidt. På væggene hænger skilte med advarsler – man skal passe på hovedet, man skal passe på med elevatoren, man skal holde øje med niveauet af radioaktivitet.
Vi er en lille håndfuld, der denne dag er nede i Jachymovs mine. Vi har blå, grove kitler på, hjelme og stærke pandelygter. Hver torsdag er der plads til, at 10 personer kan komme med ned i dybet. Prisen er 200 tjekkiske koruna (cirka 55 danske kroner). Det er på alle måder en undergrundsattraktion.
Danskerne rejser til Østeuropa som aldrig førDet er ingeniør Jiri Pihera, der viser rundt. Han har arbejdet her i 17 år. Både nede i minen, men også oppe på kontoret, hvor et sindrigt computersystem holder øje med alle kilder, deres tryk, og om vandet i rørene bliver pumpet korrekt ned i byen til spahotellerne, hvor gæsterne venter på det varme vand.
Mine som arbejdslejr
Med Jiri Pihera forrest begiver vi os ud i minen gennem de smalle granitgange, hvis gulve er belagt med brune metalplader. Der er rå brædder og gamle jernbanesveller i loftet i den kilometerlange cirkelformede korridor.
Han underholder om stedet undervejs på et spændende sammensurium af tysk og engelsk. Der er i alt 14 etager i minen, fortæller han. Vi er nede på 12. I gamle dage, før vandet blev pumpet op i rør, blev det fragtet rundt til byens behandlingssteder i store spande på ryggen af heste.
Han fortæller også, at minens nyeste kilde blev boret frem i 2000. I alt leverer fire kilder nu vand til byens spasteder. Opkaldt efter de forskere, der har betydning for udvindingen af radonvandet. Blandt andre Marie Curie og František Behounek, den tjekkiske videnskabsmand, der studerede radiologi sammen med Marie Curie i Paris.
Behounek-kilden er den mest slagkraftige og kan pumpe 300 liter vand ud i minuttet. Den mindste kraftige, Agricola, har kun kræfter til 10 liter i minuttet.
Tag på sightseeing dybt i Jordens indreVandet fra kilderne bliver samlet i et bassin på 12. etage, hvorefter det pumpes 400 meter op til et nyt bassin. Herfra distribueres det videre igennem i alt tre kilometer rør.
Jiri Pihera fortæller også om tiden efter Anden Verdenskrig, da der stadig blev udvundet sølv i de trange gange. Arbejderne, der var udkommanderet, var ofte politiske fanger. Og det var et barsk liv.
Det er ikke rart at tænke på. Her er trangt, dunkelt, klamt og koldt. Og Jiri Pihera skifter også hurtigt emne.
Vand eller øl
Vi kommer til en lille lomme, hvor mundingen på et rør hænger ud over en stor tom tønde. Jiri Pihera drejer på det ratlignende håndtag, og det mælkehvide vand vælter ud.
»Det er 29 grader. Prøv selv at mærke«, siger ingeniøren.
I de småkølige gange har man lyst til at sænke sig ned i det varme vand. Det vil være en tryg og rar fornemmelse hernede i mørket. Tanken om de mange meter op til overfladen kan få de fleste til at hyperventilere. Himlen over Jachymov var blå, da vi gik ind i elevatoren. Hernede er der mørkt og fortættet.
Her er byen, der er som Prag bare uden turisterJeg vil op til solen og den friske ilt. Til livet og byens billige øl, som jeg ikke har fået udforsket nok. På en bodega koster en ½ liter perlende, skummende tjekkisk fadøl 7,50 kroner. På byens fineste sted, Radon Palace, 13 kroner. Det er muligt, at vandet hernede i minens nederste etager er byens fineste væske – jeg vil hellere have en øl.
Politiken var inviteret af CzechTourism.
fortsæt med at læse
