Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Robert Skov scorede to gange på straffespark og er oppe på 15. ligamål, hvilket gør ham til topscorer i Superligaen.
Foto: Jens Dresling

Robert Skov scorede to gange på straffespark og er oppe på 15. ligamål, hvilket gør ham til topscorer i Superligaen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

20 nisser endte som bedste jyder da, Robert Skov profiterede af Dame N’Doyes klassekamp

For 10. gang i træk vandt FC København over Esbjerg i Superligaen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det tætte parløb i toppen af dansk fodbold fortsætter. Efter FC Midtjyllands 3-0-sejr i fredags over OB, svarede FC København søndag eftermiddag tilbage ved at vinde med samme cifre over Esbjerg.

Det med en overbevisende indsats, hvor det i lange, lange perioder var spil mod et mål. Esbjergs.

FC Københavns plan for kampen virkede til at være enkel. De fleste angreb blev etableret i højresiden via månedens Superliga-spiller i november, Robert Skov, og Peter Ankersen. Sidstnævnte sparkede i løbet af de første 20 minutter to skarpe indlæg ind i panden på Dame N’Doye.

Foto: Jens Dresling

Begge sendte den 33-årige senegalesiske angriber i nettet, men kun det første efter fire minutters spil fik lov til at blive noteret på måltavlen. Kampens ene linjedommer vinkede nemlig for offside ved den anden scoring. Hvilket billeder på samme måltavle kort efter kunne afsløre ikke var tilfældet. Det slog dog ikke Dame N’Doye ud.

I stedet lykkedes han i to omgange med samme projekt. At løbe og drible fra Esbjerg-forsvaret over en kvart banelængde. I begge tilfælde endte det med, at N’Doye blev sendt i græsset. I første halvleg af målmand Jeppe Højbjerg og i den anden af Rodolph Austin. Tv-billederne afslørede dog, at Austin begik sin forseelse uden for straffesparksfeltet, men dommer Jens Maae så noget andet. Dame N’Doye overlod begge gange bolden til Robert Skov, som dermed kunne score sine Superliga-mål nummer 14 og 15.

Esbjerg lignede et hold, der inderst inde havde accepteret tidligt i kampen, at stimen uden point mod FCK ville blive udbygget. Eneste større lyspunkt nede på banen var Mathias Kristensens flotte langskud midt i anden halvleg, der ramte stolpen.

Så var der set over hele opgøret lidt mere spræl i cirka 20 vestjydere, der i højtidens anledning var mødt op til kampen i julemandskostumer, havde medbragt trommer og utrættelige sangstemmer.

Det selv om, at FCK-sejren aldrig kom i fare, og de sidste 20 minutter foregik uden nævneværdige aktioner.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden