Nadia Nadim fik dumpekarakter i Politiken, da hun i sidste uge brændte chancer på stribe i Danmarks 4-0-sejr over Israel i Viborg, men det kan ellers nok være, at den 32-årige Paris SG-angriber fik taget en gevaldig revanche for den indsats, da Danmark definitivt sikrede sig deltagelse i EM-slutrunden i England.
Karakterbogen: Et dusin brændte chancer kan kun give dumpekarakterDet skete med en 3-1-sejr over Italien i Empoli, der garanterer, at Danmark som minimum slutter som en af de tre bedste toere, der også kvalificerer sig direkte, hvis Italien skulle vinde den sidste gruppekamp i Viborg 1. december.
Efter otte kvalifikationskampe med en målscore på 45-0 var der set frem til, at Danmark omsider skulle matches mod en jævnbyrdig modstander, der også var nået frem til gruppefinalerne med maksimumpoint, men italienerne, der ellers alle spiller i den hjemlige Serie A, viste sig på mange parametre at være de veloplagte danskere underlegne.
Sportsblik: Svære kampe? Vrøvl, det har været en badeferieBortset fra et enkelt italiensk langskud tidligt i kampen dominerede Danmark og skabte adskillige farlige angreb. Pernille Harder havde den første mulighed efter 6 minutter, men hendes forsøg på at snige bolden ind fra en spids vinkel resulterede i et hjørnespark.
Mål direkte på hjørnespark
Fra banens yderste hjørne sparkede Nicoline Sørensen indadskruet bolden direkte mod mål, hvor Juventus-målmanden Laura Giuliani blev overrumplet og kun fik bokset bolden det sidste stykke over stregen til en dansk føring.
Pernille Harder havde yderligere to gode scoringsmuligheder, men anføreren havde tilsyneladende overtaget Nadia Nadims rolle som danskernes førende synder udi afbrændere. Til gengæld optrådte verdens dyreste kvindelige fodboldspiller i rollen som en effektiv oplægger, da hun på et kontraangreb serverede bolden perfekt foran Nadia Nadim, der med et flyvende hovedstød gjorde det til 2-0.
Efter 45-0 i otte kampe er det endelig alvor for EM-kvinderneItalien fik vist lidt offensiv styrke mod slutningen af første halvleg, men Simone Boye Sørensen, Rikke Sevecke og Katrine Veje udgjorde en stærk forsvarskæde, og da Italien kom frem til en enkelt god afslutning, leverede Brøndby-målmanden Katrine Abel en kvalificeret redning.
Frygten for en italiensk opblomstring efter pausen fik et gevaldigt skvæt plantegift i halvlegens andet minut, da Nadia Nadim for alvor fik oprejsning for sidste uges horribelt mange afbrændere. På et hjørnespark fra Sofie Svava kom Nadia Nadim øverst og fik med hovedet dirigeret bolden ind over Laura Giulianas forgæves fægtende målmandshandsker til den kampafgørende 3-0-føring.
Med sine nu 39 mål rykkede Nadia Nadim forbi Helle Jensen som nummer seks på listen over alle tiders mest scorende danskere, der fremdeles toppes af Merete Pedersen med 65 mål foran Pernille Harderss 64.
»Jeg er der, når det gælder«, sagde Nadia Nadim med et smil, da hun iført en EM 2022-trøje blev interviewet af DR.
Efter 780 minutters fodbold uden scoringer imod sig måtte Danmark se nullet punkteret af Italien med reduceringen til 3-1, da Valentina Giacinti udnyttede en fremragende dyb stikning fra Barbara Bonansea.
Falsk udbrud af coronavirus skaber usikkerhed inden afgørende EM-kamp»Vi kom ud som lyn og torden og vandt alle dueller og andenbolde. Der var plads til os, og vi spillede bolden godt rundt og var totalt overlegne. Vi faldt lidt ned i en periode anden halvleg, men det er ligegyldigt, for vi skal til EM«, supplerede Pernille Harder til DR.
Danmarks syvende EM i træk
Det er syvende gang i træk, Danmark skal deltage ved EM-slutrunden, hvor det hidtil bedste resultat i de i alt 9 af 12 mulige EM-deltagelser er den tabte finale mod Holland i 2017.
EM-slutrunden i England skulle have være afviklet i 2021, men da mændenes kontinentale slutrunde er rykket fra i år til næste år, må kvinderne vente til juli 2022 på at finde den næste europamester.
Inden Danmarks kvalifikation var kun to andre lande end Englands værter kommet helskindet gennem EM-kvalifikationen: Tyskland, der har vundet 8 EM-finaler, og Hollands forsvarende europamestre.
Sverige og Norge er de eneste andre nationer, der var vundet EM-titlen, og de to skandinaviske lande kvalificerede sig ligeledes tirsdag aften. Norge fulgte Danmark til EM ved med 1-0 ude over Wales at vinde den sjette kvalifikationskamp i træk, mens Sverige kvalificere sig med en 2-0-hjemmesejr over Island, der som nummer to i gruppen fortsat har muligheden for at komme med til England.
fortsæt med at læse


























