0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modig ung danskers storslåede angreb munder ud i to flotte andenpladser

Søren Kragh Andersen kastede al forsigtighed over bord i Volta ao Algarve, og trods nederlag gav hans satsning store løfter for de kommende opgaver.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Søren Kragh Andersen, her i landsholdsdress, ydede en fornem præstation i Volta ao Algarve.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med et modigt, kompromisløst angreb 22 km fra mål i håbet om i 11. time at kunne støde den slovenske indehaver af førertrøjen Tadej Pogcar (UAE Team Emirates) fra tronen fyrede danske Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) op under en åndeløst spændende afslutning på den 173,5 km lange 5. og sidste etape i Volta ao Algarve fra Faro til Malhão.

Så kraftfuld og målrettet var den 24-årige danskers offensiv, at det en overgang tydede på, at det skulle lykkes ham at eliminere det minus på 29 sekunder, han på den samlede andenplads havde til sloveneren inden etapen.

Men på de sidste få hundrede meter af den 2,5 km lange stigning op mod mål skrumpede Søren Kraghs forspring, mens Pogacar fandt fornyede kræfter, og da facit gjordes op, viste det, at sloveneren havde forsvaret sin position med 14 sekunder.

Stybar nød godt af at have siddet på hjul

Dermed mundede dette afsluttende drama ud i to andenpladser til Søren Kragh Andersen, da han på den sidste del af klatreturen op mod mål blev passeret af tjekken Zdenek Stybar (Deceuninck-Quick Step), der havde fulgtes med danskeren næsten hele vejen i udbruddet, men stort set udelukkende havde siddet på hjul af taktiske årsager.

Den tidligere cykelcrossverdensmester krydsede stregen 3 sekunder foran Søren Kragh, mens Tadej Pogacar kæmpede sig til vejs ende på sjettepladsen med et minus på 15 sekunder til danskeren efter en overgang at have været 1.20 minut bagud.

Det var et forbløffende dristigt forehavende, Søren Kragh Andersen kastede sig ud i, da han pludselig trådte an fra favoritgruppen. Han hentede alle foranliggende og havde kortvarigt assistance af englænderen Steven Cummings (Dimension Data), som imidlertid måtte opgive at følge med, da stigningen op mod mål begyndte.

Da var det kun Stybar, som var stærk nok til at klæbe sig til danskerens hjul – en position han altså først forlod, da målbanneret var tilstrækkeligt tæt på.

20-årig efterlader imponerende indtryk

Denne gang tilsmilede lykken ikke Søren Kragh Andersen, men han kan se tilbage på fem dage i Portugal, der til fulde har dokumenteret, at han har taget endnu et skridt fremad i sin udvikling, og det skaber uundgåeligt store forventninger til ikke mindst den kommende klassikerperiode.

Et imponerende indtryk efterlader også hans overmand den blot 20-årige professionelle debutant Tadej Pogacar, der straks fra første færd lever op til de fornemme resultater, han leverede i sidste sæson som U23-rytter.

Top-10 i Volta ao Algarve endte med at se således ud: 1. Pogacar 19.26.34 timer, 2. Søren Kragh 14 sekunder, 3. Wout Poels (Team Sky) 21, 4. Enric Mas (Deceuninck-Quick Step)25, 5. Sam Oomen (Sunweb) 1.40, 6. Stybar 1.54, 7. Nelson Powless (Jumbo-Visma) 2.50, 8. Amaro Antunes (CCC Team) 2.52, 9. João Rodrigues (W52/FC Porto) 3.27, 10. Simon Spilak (Katusha-Alpecin) 3.47.

Michael Valgren (Dimension Data) sluttede som nr. 15 med et minus på 4.48 minutter.