0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Diktaturros og Hitler-kommentar: Et oprør ulmer mod skisportens omstridte evighedspræsident

Efter mere end 40 år i toppen af international skisport ryster jorden nu under præsident Gian-Franco Kasper efter et kontroversielt interview, hvor han fremstod som klimafornægter og tilhænger af diktaturer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

Gian-Franco Kasper - herunder åbningsceremonien ved alpin-VM i Åre - har været præsident for Det Internationale Skiforbund siden 1998.

Skisport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skisport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pattaya: Lange hvide sandstrande følger bugtens bølger, blåt hav strækker sig i ét med horisonten, palmetræer risler i en mild brise. I natten lyser neonskilte op for at trække hober af turister ind på værtshuse, restauranter og gogo-barer, der ligger tæt i en af sexturismens globale hovedstæder.

Ja, Pattaya er kendt for mange ting. Men skisport? Nej, det forbinder de færreste nok med den thailandske turistmagnet, hvor det er noget lettere at stå på jetski end den slags lange brædder, der har det bedre på isnet underlag end lunt vand eller sand. Der er vist ingen skianlæg i Thailand, bortset fra en lille kunstig alpinbakke i Bangkok.

Ikke desto mindre er netop Pattaya destinationen, når Det Internationale Skiforbund (FIS) skal afholde sin 52. kongres næste år. Og det er ikke just første gang, at spidserne i den kolde sport har henlagt deres topmøder til steder, hvor skikulturen er vanskelig at få øje på. Rio de Janeiro, Miami, Algarve, Cancún og et luksusressort på den solrige græske kyst er blandt de tidligere rammer for forbundets kongresser. Hvorfor?

»Når de delegerede skal deltage i kongressen, har de lyst til at komme til steder med sol og strand«, forklarede FIS-præsident Gian-Franco Kasper blandt andet, da norske Adresseavisen konfronterede ham med valget af Cancún i Mexico.

Og sådan var det så. Den 75-årige schweizer er vant til at kunne sige det meste uden problemer, efter at han har stået i spidsen for skisporten gennem mere end 40 år. I 1975 blev Gian-Franco Kasper generalsekretær i FIS, og fra 1998 har han været præsident for forbundet, der har valgt ham for en sjette periode frem til 2022. Uden modkandidater. Samtidig har han siddet 18 år som medlem af Den Internationale Olympiske komité (IOC) og er nu æresmedlem, ligesom han er præsident for sammenslutningen af vinterolympiske sportsgrene. Altså en meget magtfuld mand.

Nok blandt andet derfor har de kritiske røster været meget få, men noget er sket. Nu ulmer der en form for oprør, eller i hvert fald lyder der stadig flere pip af protester, der samlet set nærmer sig kraften af et kor. For eksempel lufter den norske skipræsident, Erik Røste, offentligt sin utilfredshed med valget af Pattaya som værtsby for kongressen i 2020.

»Jeg mener ikke, at det er et godt signal at vælge det sted, blandt andet fordi det ligger så langt væk, og de fleste delegerede må rejse meget langt. Hvis det havde været til en stor skination, havde det været noget andet. Og så har Pattaya ikke det bedste ry«, siger Erik Røste til VG.

Det handler om at sende de rigtige signaler, det handler om at knytte bånd til skimiljøerne, det handler om at tage hensyn til klimaet. Netop klimaet virker Kasper dog ikke til at gå synderlig fanatisk op i, selv om hans sport er ret afhængig af kulde og sne, af naturen som sådan.