For 31. gang mødes verdens ledere og klimaministre til topmøde om klimaforandringer. COP31 foregår i Antalya i Tyrkiet fra 9. til 20. november, men klimatopmøder går tit 1-2 dage over tiden.
Tyrkiet og Australien deles om værtskabet. Fordelingen er, at Tyrkiet er værtsland, mens Australien leder forhandlingerne.
Dette års topmøde har ikke på forhånd et klart hovedtema.
Tyrkiet og de australske medværter vil dog fokusere på at fremskynde brugen af strøm med et mål om at øge strøms andel af energiforbruget fra 24 til 35 pct. i 2035.
Topmødet kommer også til at forholde sig til, at muligheden for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader endegyldigt er forpasset. Derfor vil diskussionen om udfasning af fossile brændsler også fylde. Ligesom spørgsmålet om støttemilliarder til verdens fattige lande også vil være på bordet.