Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere finder liv dybt under Antarktis

Forskere fra USA har som de første sikret sig levende biologisk materiale fra ferskvand dybt under Antarktis.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tanken om mulige opdagelser, hvis man kunne få adgang til liv, der har været totalt forseglet fra omverdenen og den øvrige evolutionsproces i mindst en halv million år, kan få det til at svimle for enhver videnskabsmand.

Den situation befinder et hold forskere fra USA sig i lige nu. For de er kommet hjem fra Antarktis med omkring 30 liter ferskvandsprøver, som de har hentet op fra Lake Whillans – en cirka 60 kvadratkilometer stor sø omkring 800 m under Antarktis’ iskappe.

LÆS OGSÅ

»Der er liv i Lake Whillans – og der ser ud til at være et stort ferskvands-økosystem med en aktiv mikrobiologi under Antarktis’ iskappe«, siger en af de amerikanske forskere, glaciologen John Priscu fra Montana State University, til Nature.

Lake Whillans, der blot er omkring 2 meter dyb, ligger i det vestlige Antarktis. Den er en af cirka 145 ferskvandssøer under Antarktis’ kilometertykke iskappe, og den er et vidnesbyrd om de enorme geologiske forandringer, Jorden har gennemgået.

Forhistorisk 'megakontinent'
For cirka 130 millioner år siden var Antarktis et frodigt landskab med dale, søer og floder. Det var en del af Gondwanaland, der også bestod af de landområder, vi i dag kender som Afrika, Indien, Australien og Sydamerika.

Som følge af voldsom aktivitet i Jordens plader stak disse landområder imidlertid pø om pø ’hjemmefra’, og det nuværende Antarktis blev liggende. Da denne opsplitning af Gondwanaland samtidig betød, at havstrømmene vendte, så der ikke længere flød varmt vand fra ækvator ned til Antarktis, begyndte verdensdelen at overise.

Videnskaben har – takket være radarmålinger og satellitobservationer – i over 50 år været klar over eksistensen af Antarktissøerne under iskappen.

Risiko for forurening
Problemet med at skaffe sig adgang er imidlertid at undgå at forurene miljøet dernede, hvilket man let kommer til, hvis man borer sig ned til det potentielt forjættede land med traditionelle metoder, der involverer forskellige antifrostvæsker.

I februar 2012 fik et russisk videnskabshold, som det blev udtrykt, »skabt borekontakt« med den største af søerne under Antarktis – den Jyllandstore og sine steder 1.500 m dybe Lake Vostok.

»Borekontakten« skete 3.769,3 meter under Antarktis’ iskappe, men russerne jog ikke boret ned i søen. Det turde de ikke, for de har nemlig anvendt diverse borevæsker, som de ikke vil have ned i miljøet.

Amerikanere benytter miljøvenlig teknik

»Borekontakten« skal derfor forstås sådan, at undertryk i borehullet fik vand fra søen til at presse et smeltevandsreservoir umiddelbart over søens overflade 30-40 m op i borehullet; og denne vandsøjle skubbede samtidig borevæsken opad. Imidlertid har russerne efter det oplyste endnu ikke haft held til at isolere organismer – liv – fra Lake Vostok. Men det har John Priscu og hans kolleger gjort i prøverne fra Lake Whillans – prøver hentet med en anden og angiveligt langt mere miljøvenlig teknik, hvor borevæsken er varmt vand, der kontinuerligt filtreres.

LÆS OGSÅ

Det ligger midt i ingenting. 200 millioner kroner har denne nye britiske forskningsstation på Antarktis kostet.

Men så kan Halley VI også flyttes hvis isen smelter, eller der sker noget uforudset.

Kilde: Politiken.tv/AP

I vandprøverne fra Lake Whillans fandt forskerne omkring 1.000 bakterier per milliliter vand. »Og når vi dyrker dem, vokser de virkelig godt«, siger John Priscu.

Et af de spørgsmål, forskerne nu skal søge at udrede, er, hvordan bakterierne får energi i et miljø, hvor der intet sollys og ingen fotosyntese er.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden