Mørketid. Fraværet af lys kan forstyrre vores døgnrytme og humør, og hos op til 10 procent af danskerne kan mørket fremkalde en vinterdepression.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Mørketid. Fraværet af lys kan forstyrre vores døgnrytme og humør, og hos op til 10 procent af danskerne kan mørket fremkalde en vinterdepression.

Viden og tech

Forskere er tætte på at løse vinterdepressionens gåde

Danske forskere har afsløret, hvordan lysmåleren i vores øjne påvirkes af lys og mørke.

Viden og tech

Vi er i en mørk tid, og det vil blive mørkere og mørkere frem til jul. Det betyder, at det er mørkt, når vi står op, og det er mørkt, når vi kommer hjem fra skole eller arbejde. Fraværet af lys kan forstyrre vores døgnrytme og humør, og hos op til 10 procent af danskerne kan mørket fremkalde en vinterdepression, som manifesterer sig med dårligt humør, øget søvnbehov og sult efter søde sager.

Der er en særlig grund til at tale om spirende vinterdepressioner i dag, for et hold danske forskere fra Bispebjerg Hospital har måske taget et vigtigt skridt til at forstå, hvordan et større fravær af lys kan udløse depressioner hos mennesker.

LÆS OGSÅ

Forskerne har studeret nogle celler, som sidder inde i øjet på vores nethinde. De er udstyret med nogle receptorer, som kan reagere på lys og mørke. Man kan kalde dem øjets svar på en lysmåler. Disse særlige øjenceller er ikke involveret i vores evne til at se farver og kontraster, og det betyder for eksempel, at blindes døgnrytme også er styret af lysmåleren.

Lysmåleren i øjet registrerer ganske enkelt, om det er lyst eller mørkt, og så bliver den information via en nervebane sendt ind i en lille struktur i hjernen, søvnkernen, der er på størrelse med en ært. I søvnkernen sidder vores indre ur, og det er lyset udefra, der sørger for, at det indre ur går i takt med døgnets rytme. Det har dog været en gåde, hvordan lysmåleren i øjet bærer sig ad med at sende forskellig information ind i hjernen, alt efter om det er lyst eller mørkt. Den gåde har de danske forskere nu løst.

»Vi har opdaget, at lysmåleren i øjet populært sagt er udstyret med to kontakter. Det vil sige, at lys kan tænde for lysmåleren på én måde, mens mørke gør det på en anden. Det svarer til, at man kommer ind i et rum, hvor der sidder en kontakt med to knapper. Trykker man på den ene knap, går lyset ud, og trykker man på den anden, tænder lyset. Det betyder med andre ord, at lys og mørke sender to vidt forskellige signaler ind i hjernen, som får indflydelse på vores indre ur og sindstilstand«, siger ledende overlæge og professor Jan Fahrenkrug fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry.

GRAFIK:

Lys og mørke piller ved dit indre ur

Danske forskere har fundet ud af, hvordan lysmåleren i vores øjne sender forskellige signaler ind i hjernen alt efter om det er lyst eller mørkt. Informationen sendes ind i søvnkernen, hvor vores indre ur har sæde.

Lys og mørke styrer:

  • Vores søvn/vågen tilstand
  • At vores kropstemperatur falder en halv grad mellem klokken 3 og 4 om natten
  • At blodtrykket falder om natten
  • Produktionen af nattehormonet melatonin, som virker søvndyssende. Niveauet af melatonin i blodet er højt om natten og lavt om dagen
  • At vi får et skud af stresshormonet kortisol tidligt om morgenen, så vi er helt klar til at møde de krav, som dagen bringer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svaret kom fra rotter i mørke

De danske videnskabsfolk er kommet frem til resultaterne ved blandt andet at lave studier på rotter. Rotterne har i forsøgene enten opholdt sig i bælgravende mørke eller i dagslys. Forskerne har så under bedøvelse opereret rotternes øjne ud og studeret de øjenceller i nethinden, som var udstyret med lysmålerne. De kunne observere, at lysmålerne var tændt på forskellig vis, alt efter om rotterne havde været badet i lys, eller de havde gået rundt i mørke.

LÆS OGSÅ

Lysmåleren bliver også kaldt for melanopsin-receptoren, og forskerne kunne se, at receptorerne blev aktiveret med kemiske forandringer på to forskellige positioner af henholdsvis lys og mørke.

»Vi har som de første i verden fundet ud af, hvordan vores øjne omsætter mørke og lys til to vidt forskellige signaler, som vil påvirke hjernen på hver sin måde. For eksempel vil lyset sørge for, at det indre ur i søvnkernen er i trit med det ydre døgn, så vi ikke kommer ind i den tilstand, som man kender fra jetlag og skifteholdsarbejde. Omvendt vil fraværet af lys få produktionen af nattehormonet melatonin til at stige, og det vil virke søvndyssende som en sovepille«, siger Jan Fahrenkrug.

Man er altså med et slag blevet klogere på, hvordan lyspåvirkningen af vores øjne har stor betydning for, hvad hjernen vil modtage af information i henholdsvis lys og mørke. Forskerne vil nu med deres nye viden undersøge, om folk, der er sårbare for at udvikle en depression, måske har en defekt lysmåler i øjet, så lyset ikke får den helsebringende virkning, som det har på andre mennesker.

»Vi vil i samarbejde med finske forskere undersøge, om personer, der udvikler en tilbagevendende depression, når den mørke tid banker på døren, har problemer med deres lysmåler i øjet. Det kan være, at de har mistet den kontakt, som får lysmåleren til at tænde på lys. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil vi stå med en mulig forklaring på, hvorfor nogle har sværere ved at justere deres døgnrytmer og er mere udsat for at udvikle en vinterdepression«, siger Jan Fahrenkrug, som er i gang med planlægningen af det kliniske forsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lysterapi om morgenen

En anerkendt måde at holde en spirende depression stangen på er lysterapi, enten med almindeligt hvidt lys eller blåt lys. Det bedste tidspunkt er ifølge Jan Fahrenkrug fra klokken fire til otte om morgenen, hvor man behandler sig selv med lyset fra en terapilampe i 30-50 minutter.

»Det er en god metode til at få synkroniseret hjernens indre ur med omgivelserne i en mørk tid, hvor hjernen godt kan manipuleres til at tro, at det stadig er nat og ikke gryende dag. Det kunstige lys tænder for lysmåleren i øjet og giver søvnkernen et wake-up-call – med mindre lysmåleren hos den lysmanipulerede er defekt«, siger Jan Fahrenkrug.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce