Søndag 5. november gik Devin Kelley, en 26-årig tilsyneladende mentalt forstyrret mand, ind i en baptistkirke i Texas, og myrdede 25 personer og et ufødt barn med en semiautomatisk riffel. Kort efter spredtes nyheden på sociale medier, at Devin Kelley havde forbindelser til antifascistiske, venstreorienterede bevægelser i USA.
Det var fake news.
Ifølge The Guardian blev Kelley kædet sammen med gruppen Antifa, hvilket ifølge avisens oplysninger er usandt. Historien blev formidlet af det russiske nyhedssite Russia Today (RT), og dagen efter massedrabet var RT’s artikel det øverste søgeresultat på Twitter, hvis man søgte på David Kelleys navn.
RT opdaterede senere artiklen og skrev, at man havde begået en »fejl« og publiceret »ikkeverificeret information«. Men da var fortællingen om den venstreorienterede massemorder spredt vidt og bredt på Google, i YouTube-videoer og i kommentarer på Facebook.
Historien om Devin Kelley er blot et eksempel på, hvordan falske informationer spredes, bevidst eller ubevidst, på sociale medier. I årevis har Facebook, Twitter, YouTube og Google afvist at gribe ind i informationsstrømmene, fordi de betragter det som censur af det frie internet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
