Repræsentanter fra Facebook, Twitter og Google forklarede sig 1. november i en senats-høring om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Repræsentanter fra Facebook, Twitter og Google forklarede sig 1. november i en senats-høring om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Viden og tech

Er nettet frit, hvis private firmaer sætter grænser?

Facebook, Google og Twitter risikerer at tage ytringsfriheden som gidsel i kampen mod ’fake news’ på internettet. Det viser sag fra Spanien, hvor de ’falske medier’ faktisk havde ret.

Viden og tech

Søndag 5. november gik Devin Kelley, en 26-årig tilsyneladende mentalt forstyrret mand, ind i en baptistkirke i Texas, og myrdede 25 personer og et ufødt barn med en semiautomatisk riffel. Kort efter spredtes nyheden på sociale medier, at Devin Kelley havde forbindelser til antifascistiske, venstreorienterede bevægelser i USA.

Det var fake news.

Ifølge The Guardian blev Kelley kædet sammen med gruppen Antifa, hvilket ifølge avisens oplysninger er usandt. Historien blev formidlet af det russiske nyhedssite Russia Today (RT), og dagen efter massedrabet var RT’s artikel det øverste søgeresultat på Twitter, hvis man søgte på David Kelleys navn.

Historien om Devin Kelley er blot et eksempel på, hvordan falske informationer spredes, bevidst eller ubevidst, på sociale medier

RT opdaterede senere artiklen og skrev, at man havde begået en »fejl« og publiceret »ikkeverificeret information«. Men da var fortællingen om den venstreorienterede massemorder spredt vidt og bredt på Google, i YouTube-videoer og i kommentarer på Facebook.

Historien om Devin Kelley er blot et eksempel på, hvordan falske informationer spredes, bevidst eller ubevidst, på sociale medier. I årevis har Facebook, Twitter, YouTube og Google afvist at gribe ind i informationsstrømmene, fordi de betragter det som censur af det frie internet.

Men efter russisk indblanding i valgene i Tyskland, Frankrig og USA er det politiske pres blevet for stort. Selv for verdens største tech-giganter, forklarer Aske Kammer. Han er adjunkt ved IT-Universitetet og forsker i, hvordan digitalisering påvirker de politiske strukturer i samfundet.

»I årevis har de sociale medier fastholdt, at de alene leverer en platform, som brugerne kan putte indhold i. Men nu ser vi et skifte, hvor de begynder at tage en form for ansvar for kvaliteten af det indhold, der publiceres. Men det udfordrer også idren om, at internettet er politisk neutralt,« siger han.

Tech-giganterne arbejder med tiltag, der skal dæmme op for spredningen af falske informationer og politisk motiverede påvirkningskampagner spredt blandt andet gennem de store russiske nyhedssites Russia Today (RT) og Sputnik.

RT’s chefredaktør kalder kampen mod fake news »tilsyneladende fornuftig«, men hun advarer imod de amerikanske tech-giganters træk, som hun opfatter som »groft diskriminerende«.

»Det, vi ser nu, er bekymrende og kan skabe en farlig præcedens. Google er et privat selskab med noget nær et monopol på internet-søgning på en række markeder. Nu ser det ud til, at de tiltager sig en rolle som et de facto-redskab for censur«, skriver Margarita Symonyan i en mail.

Og det er er en svær konflikt, siger Aske Kammer:

»Vi befinder os midt i en debat om, hvad ytringsfrihed er på internettet, og der er ingen nemme svar. Man kan sige, at der er opstået en krise i samspillet mellem demokrati, medier og information på internettet. Det er noget, vi skal have afklaret som samfund, men det bliver smertefuldt og ubehageligt«.

Begrebet fake news dækker over komplekse fænomener, fra løgnehistorier til delikate fordrejninger af sandheden.

Fænomenet er som sådan ikke nyt – allerede i 1700-tallet opererede fyrster med ’sorte kabinetter’, der spionerede i postforsendelser og somme tider manipulerede indholdet af strategisk vigtige breve. Men i en digital tidsalder, hvor millioner af informationer spredes hvert sekund, er det svært at føre kontrol med, hvor sandheden ophører, og løgnen begynder.

Under valgkampene i USA og Frankrig blev både Hillary Clintons og Emmanuel Macrons valgkampagneservere hacket, hvorefter titusindvis af dokumenter blev spredt på nettet. De virkelige dokumenter blev blandet med falske informationer, et såkaldt hack’n’leak. Hack-og-læk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådanne angreb er stadig mere almindelige, og Danmark er i høj grad i farezonen. Det fortalte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), da Politiken torsdag mødte ham til 50-års jubilæet for Forsvarets Efterretningstjeneste.

»Truslen fra misinformationskampagner mod Danmark er meget høj. Jeg kan forestille mig en situation, hvor hackere angriber danske ministerier og finder notater om Grønland, der kan hidse hjemmestyret voldsomt op og skabe en konflikt«, siger Claus Hjort Frederiksen og understreger, at eksemplet er tænkt.

Fake fake news

Men avanceret disinformation bygger ikke nødvendigvis på løgne og opdigtede fakta – heller ikke spørgsmålet om, hvad der er fake news, er sort-hvidt.

Der er ingen nemme svar

I sidste uge advarede Nato’s center for Strategisk Kommunikation (StratCom) i Riga imod russisk indblanding i den ophidsede spansk-catalanske strid om catalansk selvstændighed. I et interview med det ansete spanske dagblad El País forklarede StratCom’s direktør, Janis Sarts, hvordan russiske internettrolde og digitale robotter i stadig højere grad spreder fordrejede nyheder og misinformation.

»Hovedformålet bag denne aktivitet er at skabe forvirring og puste den eksisterende konflikt op. Det handler ikke om at støtte den ene part fremfor den anden«, sagde Janis Sarts til El País.

El País fremhæver en artikel fra RT som fake news. Artiklen i den spansksprogede version af RT bringer en liste over europæiske lande, der har udtrykt »en form for officiel støtte til Catalonien (det catalanske selvstyre, som nu er opløst, red.)«.

Danmark ligger øverst på den russiske liste, en oplysning, der umiddelbart virker forkert, da hverken regeringen eller Folketinget for nylig har behandlet striden eller vedtaget nogen erklæringer til støtte for den del af Catalonien, der ønsker selvstændighed. Men i en note til den russiske artikel henvises der til, at det danske parlament – sammen med det svenske – »har stemt for resolutioner, der støtter en løsning af den catalanske konflikt gennem forhandlinger og mægling«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det viser sig, at denne del af artiklen faktisk ikke er falsk eller umiddelbart fordrejet. Folketinget vedtog i 2015 en for længst glemt erklæring om, »at spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed er et anliggende for fredelig og demokratisk dialog mellem Catalonien og den spanske regering i Madrid«.

Dermed varedeklarerer El País oplysninger som fake news, selv om de er delvist sande. Det udstiller den svære rolle, medierne skal løfte, siger adjunkt Bente Kalnes, der forsker i nyhedsdeling på sociale medier ved Oslo University College:

»Medierne har en meget vigtig rolle i det her spil gennem udvælgelsen af artikler og faktatjek af oplysninger, før de bliver bragt videre. Det handler virkelig om hjørnestenen i journalistik; at tjekke informationerne er blevet mere vigtigt end nogensinde«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden