0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er nettet frit, hvis private firmaer sætter grænser?

Facebook, Google og Twitter risikerer at tage ytringsfriheden som gidsel i kampen mod ’fake news’ på internettet. Det viser sag fra Spanien, hvor de ’falske medier’ faktisk havde ret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacquelyn Martin/AP
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Repræsentanter fra Facebook, Twitter og Google forklarede sig 1. november i en senats-høring om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Søndag 5. november gik Devin Kelley, en 26-årig tilsyneladende mentalt forstyrret mand, ind i en baptistkirke i Texas, og myrdede 25 personer og et ufødt barn med en semiautomatisk riffel. Kort efter spredtes nyheden på sociale medier, at Devin Kelley havde forbindelser til antifascistiske, venstreorienterede bevægelser i USA.

Det var fake news.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere