0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er nettet frit, hvis private firmaer sætter grænser?

Facebook, Google og Twitter risikerer at tage ytringsfriheden som gidsel i kampen mod ’fake news’ på internettet. Det viser sag fra Spanien, hvor de ’falske medier’ faktisk havde ret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacquelyn Martin/AP
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Repræsentanter fra Facebook, Twitter og Google forklarede sig 1. november i en senats-høring om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Søndag 5. november gik Devin Kelley, en 26-årig tilsyneladende mentalt forstyrret mand, ind i en baptistkirke i Texas, og myrdede 25 personer og et ufødt barn med en semiautomatisk riffel. Kort efter spredtes nyheden på sociale medier, at Devin Kelley havde forbindelser til antifascistiske, venstreorienterede bevægelser i USA.

Det var fake news.

Ifølge The Guardian blev Kelley kædet sammen med gruppen Antifa, hvilket ifølge avisens oplysninger er usandt. Historien blev formidlet af det russiske nyhedssite Russia Today (RT), og dagen efter massedrabet var RT’s artikel det øverste søgeresultat på Twitter, hvis man søgte på David Kelleys navn.

RT opdaterede senere artiklen og skrev, at man havde begået en »fejl« og publiceret »ikkeverificeret information«. Men da var fortællingen om den venstreorienterede massemorder spredt vidt og bredt på Google, i YouTube-videoer og i kommentarer på Facebook.

Historien om Devin Kelley er blot et eksempel på, hvordan falske informationer spredes, bevidst eller ubevidst, på sociale medier. I årevis har Facebook, Twitter, YouTube og Google afvist at gribe ind i informationsstrømmene, fordi de betragter det som censur af det frie internet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter