»Venedig-kommissionen er stærkt kritisk over for de bebudede forfatningsændringer, som vil forvandle Tyrkiet fra et parlamentarisk demokrati til enmandsstyre«, skriver Robert Ellis. (Arkivfoto)
Foto: Yasin Bulbul/AP

»Venedig-kommissionen er stærkt kritisk over for de bebudede forfatningsændringer, som vil forvandle Tyrkiet fra et parlamentarisk demokrati til enmandsstyre«, skriver Robert Ellis. (Arkivfoto)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tyrkiet-kommentator: Erdogans tyrkiske glashus skælver

Erdogan mener selv, han har hånd- og halsret over Europa, men nu har flere lande sagt fra og afvist hans ønske om at tale til tyrkiske vælgere inden folkeafstemningen.

Debatindlæg

Tyrkiets præsident, Erdogan, er uforbederlig. På én uge har han ikke bare beskyldt Tyskland for at benytte sig af »nazi-metoder«, men også kaldt Holland »nazi-levninger« og »fascister«.

Årsagen til hans vrede er en afvisning af Erdogans ønske om at lade ham og hans ministre tale til tyrkiske vælgere inden folkeafstemningen 16. april, som vil afgøre, hvorvidt Tyrkiet overgår til enmandsstyre.

EU har kapituleret over for Erdogan og gjort Tyrkiet til Europas dørvogter mod migrantbølgerne fra Mellemøsten. Derfor mener Erdogan, han har fået hånd- og halsret over Europa, fordi vi har givet ham lov til at gebærde sig, som han vil.

I Danmark har vi en udenrigsminister, der fortsat tror på forhandlinger med Tyrkiet om landets EU-medlemskab, og en seniorforsker ved DIIS, der mener, at Tyrkiet efter folkeafstemningen kan vende tilbage til en reformpolitik.

Venedig-kommissionen, der rådgiver Europarådet i forfatningsspørgsmål, har en anden opfattelse. Kommissionen er i sin rapport stærkt kritisk over for de bebudede forfatningsændringer, som vil forvandle Tyrkiet fra et parlamentarisk demokrati til enmandsstyre.

Samtidig holdes folkeafstemningen, mens landet er i undtagelsestilstand, hvilket forhindrer fri debat og offentlige møder

Et ja ved folkeafstemningen vil erstatte premierministeren med en udøvende præsident, der kan udstede dekreter, opløse parlamentet og udskrive valg. Parlamentet får heller ikke mulighed for at føre kontrol med ministre, og retsvæsnet bliver underlagt præsidenten.

Desuden finder kommissionen det kritisabelt, at flere medlemmer af det næststørste oppositionsparti, det kurdiske HDP, ikke kunne deltage i den parlamentariske afstemning om forfatningsændringerne, da de sad i fængsel.

Samtidig holdes folkeafstemningen, mens landet er i undtagelsestilstand, hvilket forhindrer fri debat og offentlige møder – de samme rettigheder, som Erdogan påberåber sig i Tyskland og Holland. Erdogan citeres tit for at sammenligne demokrati med en sporvogn, som man kører med, indtil man når endestationen, og så stiger man af.

I sidste måned indrømmede han offentligt, at han havde haft planer om et system med en udøvende præsident, siden han var borgmester i Istanbul i 1990’erne – og at systemet ville koncentrere al magten i hænderne på én person.

I opløbet til folkeafstemningen har Erdogan sidestillet nejsigere med dem, der stod bag det mislykkede kup sidste juli. Hans premierminister, Binali Yildirim, påstår, at Gülen-bevægelsen og PKK står bag nejkampagnen, og en ledende teolog har fordømt nejsigere som modstandere af islam.

Men præsident Erdogan skal være forsigtig med at spille nazikortet, da det kan give bagslag. Han har tidligere hævdet, at muslimer ikke kan begå folkemord, men i så fald: Hvem var det, der gjorde det af med Tyrkiets grækere, armeniere og syriske kristne under Første Verdenskrig? Og senere med kurderne?

Man skal huske, at når man selv bor i et glashus, skal man ikke kaste med sten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce