I sidste uge fik over 90.000 unge svar på deres ansøgning om optagelse på deres drømmestudie. 2.691 fik tilbudt en studieplads på læreruddannelsen. Det lyder umiddelbart af mange, men det er faktisk færre end i 2016. Udviklingen er ikke ny og tvinger os til at stille spørgsmålet: Hvad fanden stiller vi op med folkeskolen?
Jeg er selv en af de unge, der netop er blevet optaget på læreruddannelsen. Jeg glæder mig til at starte, men jeg er bekymret over, hvilken folkeskole jeg og mine fremtidige studiekammerater kommer ud til, når vi om 4 år står med eksamensbeviset i hånden.
Hvorfor vil færre være folkeskolelærer? Det år, folkeskolereformen kom på tegnebrættet, raslede antallet af ansøgninger til læreruddannelsen ned. Mange lærere følte sig kørt over i trepartsforhandlingerne inden reformen, og efter reformen føler mange sig presset i deres arbejdsliv.
Personligt er jeg tilhænger af mange dele af reformens indhold, men implementeringen og finansieringen blev tacklet helt forkert. Det er ikke kun reformen, der tvinger lærerne til at arbejde i højeste gear, det er også de økonomiske besparelser, der konsekvent har fundet sted på folkeskoleområdet igennem 15 år. Hvis der aldrig er råd til udflugter eller nye bøger, begrænser det undervisningen markant og gør samtidig lærerlivet surt.
En anden forklaring på, hvorfor stadig færre drømmer om at blive lærer, handler om prestige. Manglende prestige er en sygdom, læreruddannelsen har lidt af i mange år. Det nedladende mantra ’enhver kan blive folkeskolelærer’ holder desværre stik. Alle ansøgere blev optaget på læreruddannelsen i 2017, og samtlige steder melder uddannelserne om ledige pladser lige på nær i Aarhus.
Årets studieoptag får frygten for lærermangel til at stige igenMen det er simpelthen ikke rigtigt, at enhver kan blive en god folkeskolelærer, for har man prøvet kræfter som lærer, ved man, at det kræver stor dygtighed og autoritet at holde styr på 22 trætte og urolige præteenagere mandag morgen kl. 8.00. Lærerjobbet kræver ufattelig mange kompetencer.
Jeg har talt med flere jævnaldrende i min omgangskreds, der holder af at inspirere, udfordre og formidle til unge mennesker. De vil gerne være lærere – bare ikke folkeskolelærere. De peger på, at arbejdslivet er for hårdt og anerkendelsen forsvindende lille, og de søger derfor ind på universitetet for at blive gymnasielærere.
Udfordringen må være klar for enhver: Når færre uddanner sig til lærer, kommer folkeskolerne til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det resulterer i en ringere folkeskole. Politikerne skal spidse ører og tage udfordringen seriøst. At sikre uddannede lærere er afgørende for at skabe en bedre folkeskole. Ellers frygter jeg en folkeskole i forfald.
fortsæt med at læse
