»Vigga T, tager du ikke lige Vigga K og Vigga V under armen og siger undskyld til Vigga P?«.
Navne er noget pudsigt noget. På den ene side ret personlige og på den anden side en metervare, som ofte ender med at være alt andet end originalt, fordi en stribe andre forældre sjovt nok har fået den samme geniale idé, hvilket de alle ofte først finder ud af, når de små unikaer starter i institution.
Med andre ord – selv når vi tror, vi går en ny vej langt uden om de navne, der topper popularitetslisterne lige nu, er vi alle præget af vores tid, historien, populærkulturen og omgivelser generelt og ender derfor ofte med at gå i den samme retning, selv om vi forsøger det modsatte.
Babynavne fra 1900 til i dag
Det er i dag via Danmarks Statistik (DST) kun muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går helt tilbage til 1900.
Datasættet rummer ikke navne på personer, der både er født og døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, giver den enorme datamængde stadig et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.
Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.
Danmarks Statistik kun laver opgørelser over FØRSTE fornavn, og det er altså også kun første fornavn denne artikelserie beskæftiger sig med.
Data fra 1900 til 2014 er baseret på CPR. Derfra har vi hvert år i juli fået navnedata af DST, som dog fra 2024 har indført en ny diskretionspolitik. Den betyder, at de ikke længere må vise eller videregive data på navne med under 3 forekomster, hvilket fra årgang 2023 begrænser Politikens mulighed for at opdatere enkelte af seriens grafikker og vinkler, mens andre er modificeret til den nye virkelighed.
Det er blandt andet den slags, navneforskere går rundt og forsøger at blive klogere på, og de har et begreb for den slags navne, der pludselig eksploderer ud af ingenting:
’Kometnavne’.
Forskerne har bare haft svært ved at kunne forske i den slags navnetrends længere tilbage end til 1985, hvor Danmarks Statistiks opgørelser stopper, men så er det jo godt, at Politikens navnedatabase kan give både dem og jer, kære læsere, en hjælpende hånd med at blive klogere på vores navnehistorie.
Navneforskere skyder også helt forbi
Vi har som vanligt flettet Danmarks Statistik babynavnedata for 2023 ind i Politikens unikke datasæt ’Babynavne fra 1900 til i dag’ og derefter trukket de navne ud, der har haft størst fremgang på kortest tid i forhold til årene før.
Vi kalder dem for højdespringerne.
Der er altså her ikke tale om lister over de mest populære navne – topscorerne om man vil (som har deres egen, ret omfattende artikel lige her) – men derimod en anden tilgang til at måle på tidens reelle navnetrends ved at kigge på klatrene, der kommer ud af ingenting og nogle gange såmænd også ender med at kravle helt op i toppen af popularitetslisterne.
Sådan et navn er ’Nohr’ eksempelvis. På alle tænkelige stavemåder. ’Nor’, ’Noor’, ’Nord’, ’Njor’ osv.
I 2012 bragte vi en artikel her på avisen med overskriften ’Navnetrend: Le og Nohr kan blive de nye Emma og William’, og selv om rubrikken viste sig at holde stik, så lyder det i artiklen fra navneforsker Eva Meldgaard, at ’Nohr’ næppe vil bryde igennem herhjemme:
»Nohr er et tysk navn, som først inden for de seneste 10 år er godkendt som fornavn i Danmark. Og jeg tror simpelthen, det er lidt for udansk til virkelig at slå igennem«, lød det fra Eva Meldgaard.
Hun fik ikke ret.
Før 2011 havde blot to fået fået navnet (i 2008 og 2010). Fra 2011 til 2023 har 1.938 danske drenge fået dette vaskeægte kometnavn, der ligger nummer 1 på nedenstående liste over højdespringerdrenge i det nye årtusindede.
Kometnavn inspireret af kendis = Idolnavn = Huxi
I denne artikel kan du se flere eksempler på disse kometnavne.
Vi har lavet en top 1.000 for det nye årtusinde sammenlignet med de foregående 100 år. Fordelt på pige- og drengenavne.
’Mynthe’, ’Filuca’, ’Sommer’, ’Sienna’, ’Vega’ og ’Saga’ er eksempelvis nogle af dem, der har taget de kraftigste spring for pigenavne, mens ’Nohr’, ’Storm’, ’Matheo’, ’Atlas’, ’Nor’, ’Mason’ og ’Huxi’ er på top 10 for drengene.
Sidstnævnte er i øvrigt et klart eksempel på et såkaldt idolnavn. Det navn fandtes simpelthen ikke herhjemme, før Huxi Bach blev et kendt ansigt, og den slags eksempler på idolnavne er der mange flere af (eller i hvert fald bud på) i denne artikel:
Vil du endnu længere ned i materien på højdespringernavnene, har vi i denne artikels søsterartikel lavet samme analyseøvelse fordelt på årtier helt tilbage til starten af forrige århundrede:
Her kan du eksempelvis se, hvad der var 1910’ernes ’Nohr’. (Det var ’Stanislaw’, no shit).
God fornøjelse. Og husk, at du kan få det fulde overblik over alle artikler i ’Babynavne fra 1900 til i dag’-serien her.