Med vicepolitikommisær Allan Bredals ord har myndighederne fundet den »store schweizerkniv« frem for at varetage sikkerheden ved dette års folkemøde.
»Vi forbereder os på lidt af hvert«, siger Allan Bredal fra Bornholms Politi, hvor han er linjechef og koordinerer sikkerhedsindsatsen på Folkemødet.
Der er mange foranstaltninger, som går igen, når myndighederne anført af politiet planlægger sikkerheden omkring Folkemødet, hvor titusindvis af mennesker hver dag slår vejen forbi.
Men det er en selvstændig disciplin ikke at forfalde til sædvane, glemme årvågenheden og ikke tage højde for de skiftende udfordringer. Derfor har indsatsen også ændret sig over årene.
Det er demokratiets fest. Vi skal værne om, at alle kan ytre sig
Allan Bredal, vicepolitikommissær
I 2015 kunne alle ved selvsyn konstatere, at det krævede en særlig indsats at sikre den hollandske politiker Geert Wilders under et besøg på mødet. Senere har også Rasmus Paludan skabt postyr.
Og der er også ting ved dette års møde, som Allan Bredal og hans kolleger har valgt i særlig grad at holde øje med.
»En af delene er helt klart et hybridangreb. Det kan komme i rigtig mange former og afskygninger. Så det vil jeg sige, at det har vi stor opmærksomhed på«, siger han.
En større trussel
I forbindelse med forberedelserne har myndighederne foretaget en vurdering af trusselsbilledet i forbindelse med lige netop dette års folkemøde.
Den vil Allan Bredal ikke udtale sig om. Det samme gælder de mere konkrete foranstaltninger, som myndighederne har valgt at tage.
Til gengæld kan alle læse med i de advarsler, der de seneste måneder er kommet om risikoen for hybridangreb fra Rusland.
For mens den klare vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark, så vokser fokus på angreb, hvor militære midler og ikke-militære midler bruges til at skabe usikkerhed.
Så sent som i begyndelsen af maj meddelte Nato, at militæralliancen er »dybt bekymret« over »ondartede aktiviteter« som sabotage, voldshandlinger, cyberangreb og andre hybridangreb.
Kun få dage senere fulgte Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark trop med en melding om, at der er grund til øget fokus på hybridkrig i Danmark.
Nærmere betegnet lød vurderingen, at midlerne forventes at have samme karakter, som man tidligere har set ved den slags angreb, men at risikovilligheden hos Rusland antages at være større end førhen.
»Vi skal passe på, at vi ikke går i plejer-mode. Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad der sker i verden omkring os«, siger Allan Bredal.
Den opmærksomhed gælder ikke kun risikoen for hybridangreb.
Allan Bredal nævner også, at krigen mellem Israel og Gaza kan afstedkomme situationer, der kræver deres opmærksomhed.
Tidligere er det sket, at arrangementer med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet afbrudt af demonstranter.
Også klimaaktivisme har politiet et fokus på.
I alle henseender understreger Allan Bredal, at der skal være plads til debat, og at politiet kun griber ind, hvis der sker brud på loven.
»Det er demokratiets fest. Vi skal værne om, at alle kan ytre sig«, siger han.
Rusland provokerede
Med sin placering i Østersøen har Bornholm før oplevet, at Rusland har forsøgt at skabe tvivl og usikkerhed.
Så sent som to gange i maj blev øen ramt af forstyrrelser på det satellitbaserede navigationssystem GPS, der dog ikke var kraftige nok til at sætte kritisk infrastruktur ud af kraft.
Det er Information, der kan berette om to angreb med en varighed på henholdsvis 11 og 6 timer, som eksperter vurderer, at Rusland står bag.
