Debatindlæg af

Naima YasinSekretariatsleder i SAGA

Mary TesfayProjektleder i C:NTACT

’LOV MIG ALDRIG AT GLEMME’ står tilbage som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når ambitioner om repræsentation og mangfoldighed ikke følges op med den nødvendige viden, omtanke og dybde.

Blaagaard Teater snubler i sit forsøg på at tackle racisme

Lyt til artiklen

’LOV MIG ALDRIG AT GLEMME’, som netop nu opføres på Blaagaard Teater i København og er en co-produktion med AKT1, er et stykke om kærligheden mellem en ældre kvinde og en yngre mand med hovedvægt på den ældre kvindes perspektiv. Det er i sig selv en virkelig fin fortælling, hvor vi får indblik i hendes indre konflikt og fortvivlede følelser: Kan hun fortsat begæres trods sin rynkede hud? Er hun fortsat værd at elske, når hun kunne være nogens bedstemor? Alle sammen spørgsmål, der adresserer det faktum, at alle har behov for kærlighed uanset alder, og at ingen bør være dømt til ensomhed alene på grund af deres alder.

Tammi Øst og Christopher Nallo leverer stærke præstationer som henholdsvis Nana og Noa. Denne kritik retter sig derfor ikke mod skuespillerne, men mod måden, forestillingens historie er blevet forvaltet på – eller snarere forsømt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her