En sen tirsdag aften i slutningen af november finder jeg vej til Dagmars Bodega – endnu et af de nyåbnede københavnske initiativer, der stolt annoncerer, at de vil gentænke noget etableret.
Spillereglerne her er, at bodegastemning ikke længere er forbeholdt to pensionerede håndværkere ved navn Henning, men nu også tiltrækker den kreative klasse, der har udvidet deres vante rute mellem lejligheden på Østerbro og det humanistiske fakultet til at inkludere et fast stop på Nørrebro. Og selv om dette måske kan opfattes som en røffel fra øverste hylde, skal der faktisk lyde en tak til initiativtagerne til denne nye fortolkning af bodegaen. Jeg nyder det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

