Som gymnasieelev savner jeg mening i optagelsessystemet, for den eksisterer ikke. Noget af det mest angstprovokerende, når man som ung skal navigere i Danmarks fantastiske uddannelsessystem, er frygten for, at en dør for evigt lukker sig bag én.
Frygten for ikke at kunne vælge om. Frygten for ikke at have et forsøg til, når man som menneske selvfølgelig kan komme til at begå fejl. Der er skabt et skolesystem, hvor vi unge ikke lærer, at alle har styrker og svagheder. Det er som evigt brænde på perfekthedskulturens bål, der brænder os unge op.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
