I disse år, hvor krige og konflikter rykker stadig tættere på, og hvor flygtningestrømme intensiveres, er det vanskeligt at forestille sig et menneske, der forlader SMK’s udstilling ’Käthe Kollwitz – Mensch’ uden billeder af desillusionerede soldater, fortvivlede mødre, børn i aktuelle konflikter og krigszoner på nethinden.
Kollwitz’ værker er så stærke, at det ville være en forsimpling at minde besøgende om, at kvinden – der under Første Verdenskrig leder efter sin døde søn på slagmarken eller krammer den livløse krop i skødet – lige så godt kunne være et nutidigt motiv fra Gaza, Ukraine, Sudan eller Yemen. Det giver sig selv i al sin grusomhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

