Trivselskommissionens afsluttende rapport overser desværre oplagte svar: At rigdom og accelereret frigørelse er de voksnes behov. I børns perspektiv er et omvendt spørgsmål mere interessant: Hvorfor skulle rigdom og frigørelse føre til større livstilfredshed og trivsel hos børn? Men resultaterne af kommissionens arbejde deler vandene. Opgaven for kommissionen var at »(…) forstå den paradoksale udvikling, vi (…) står (…) i, hvor (…) voksende rigdom og en accelereret frigørelse (…) ikke slår om i større livstilfredshed og trivsel blandt børn og unge«.
Trivselskommissionens spørgsmål er i tråd med vores normative tænkning, for vi har ofret børns grundlæggende behov på velfærdsprojektets alter, og nu undrer vi os over, hvorfor de ikke jubler over gevinsterne ved det projekt.
